Opskrift: Super nem vandmelon tapas haps

Jeg har sagt op!…

008

Nå, ja, der er faktisk noget jeg gerne vil fortælle jer.

Noget som jeg egentlig har haft lyst til at fortælle i et stykke tid… Fordi det har påvirket mig de sidste uger og nok også været skyld i, at mit immunforsvar har skabt sig og raget alt muligt til sig!

Sagen er den, at jeg har sagt op!

Jer, der har fulgt med længe, ved måske nok, at jeg startede på et nyt arbejde sidste år i august. Det, jeg troede, var drømmejobbet…

Jeg har været med til at skabe et kreativt univers og en webshop, med alt hvad der til hører. Helt i tråd med min kærlighed til kreativitet!

Jeg har brugt virkelig meget af min tid på det, det sidste års tid. Utallige arbejds- og fritimer, tanker, kræfter og også et par tårer… Det har på en måde været mit 4. barn, med alt hvad der til hører af glæder og sorger, forstyrret nattesøvn, bekymringer og frustrationer.

Uden at gå alt for meget i detaljer, kan jeg afsløre, at jeg er kommet til den konklusion, at det var for altopædende for mig. Jeg kunne ikke være i det til sidst. Uanset hvor hurtigt jeg løb, var jeg bagud. Jeg følte, der var et urealistisk og nærmest uopnåeligt forventningsniveau, der tyngede mig i sådan en grad, at jeg ikke kunne gå rundt med ret ryg.

Jeg følte, jeg ikke kunne slå til og være god nok – og den følelse er ikke min ven. Efterhånden er jeg blevet klar over, at det helt sikkert har tråde tilbage til min barndom med mobning. Jeg har brug for, i det mindste indimellem, at høre at jeg gør det godt (nok). Eller i hvert fald føle, at jeg gør en forskel – også selvom det kun er en lille bitte én…

Derudover følte jeg, at jeg ikke kunne være en ordentlig mor og hustru, når jeg endelig holdt fri – ikke den jeg gerne ville være i hvert fald.
Jeg har mistet troen på mig selv, undervejs i projektet. Mistet troen på mine evner. Og da jeg mærkede ordentligt efter, og fandt ud af, at det var dér jeg var nået til, så var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg var nødt til at gøre. Jeg har været på en arbejdsplads for år tilbage, der ikke gjorde noget godt for mig, og jeg har på ingen måde lyst til at komme helt derud igen. For jeg kæmper stadig med efterveer fra det indimellem…

Inden mit eventyr med makaku startede sidste år, var jeg fast besluttet på at skulle skifte retning i mit liv. Væk fra det jeg har lavet i så mange år og videre mod noget nyt, noget andet. Alt var tænkt igennem og undersøgt, forfra og bagfra. Jeg var temmelig sikker på, at jeg havde fundet ind til det, der kunne være min hylde resten af mit arbejdsliv. For som jeg har nævnt før, så har jeg haft virkelig mange overvejelser gennem årene, omkring hvad jeg skulle lave og hvordan jeg kunne finde ’meningen’ i mit arbejdsliv. Få fat i den arbejdsglæde, jeg mærkede for efterhånden mange år siden.

Den drøm, som jeg satte på hold sidste sommer, er blevet vækket til live igen. Mere og mere henover de sidste par måneder, og da jeg endelig tog mig tid til at mærke efter i hjertet – med hjælp fra min A – var beslutningen ikke så svær; jeg skulle sige mit job op.

De sidste par uger har jeg brugt på at få afsluttet en masse arbejdsopgaver. Jeg har også ventet på en afklaring i forhold til, hvad der skal ske med makaku, når jeg ikke længere er der til at være primus motor på projektet. I dag har jeg fået at vide, at makaku ikke vil fortsætte i sin nuværende form. Makaku bliver en del af av form, hvor nogle af varerne fortsat kan købes, men makaku’s udtryk og idéunivers vil ikke blive ført videre…

De næste par måneder skal jeg bruge på at lande igen, finde mig selv og forhåbentlig pleje bloggen lidt. Jeg har forsøgt at tage mig tiden til den, ved siden af fuldtidsjob+, familieliv osv. men det er ingen hemmelighed, at jeg gerne ville have mere tid til at svare på jeres kommentarer og skrive de indlæg, der hele tiden rumsterer i mit hoved. Det håber jeg, jeg får tid til nu.

Og når jeg har vænnet mig helt til tanken om det, der venter lidt længere fremme, om en måned eller to, vil jeg fortælle (meget) mere om det også! Jeg er nemlig rigtig spændt, nervøs, begejstret og utålmodig 😉

 

Nu vil jeg hoppe ud i køkkenet, med oprejst pande og et smil på læben, og nyde mine 4 drenge – og sige til mig selv, at jeg er god nok 😉

 

Rigtig dejlig aften til jer

20 kommentarer

  • Line Marie Jørgensen

    Sødeste Pernille – jeg er imponeret over det du har bygget op, og har så stor respekt for at du ved hvornår du skulle sige stop ❤️ Jeg er sikker på der venter dig et nyt eventyr 💁
    Tak for en inspirerende måned i praktikken 😃 Varme tanker, Line Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Kære Line Marie.
      Tusind tak, for de søde ord. Ja, nu kom tiden, hvor jeg skal videre. Selv tak, for en spændende og hyggelig måned med masser af kreativitet.
      Hvordan mon det gik med jeres casting? Har tænkt på dig 🙂
      Kh. Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Sørensen

    Stor respekt herfra. Gid det var mig selv der var så modig. Er pt på barsel men ønsker ikke at vende tilbage til mit job. Der intet godt gør ved mig. Udover at trække mig ned både personligt og fagligt. Men mangler modet til at sige det fra før jeg har fundet et nyt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor kan jeg bare godt genkende det – den der manglende arbejdsglæde og følelsen af, at man ikke får skulderklappet for det man gør. Jeg har længe ville videre i mit arbejdsliv, men grundet sygdom har jeg ikke haft modet til at sige op selv… ihvert fald ikke før jeg havde en udvej. Nu er jeg så blevet fyret, og ser det som mit skub til at gøre noget andet – og jeg glæder mig til at komme igang med noget andet😉
    Held og lykke i dit nye liv, nyd dine drenge og så vil jeg følge med på Instagram og blog😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak for din besked, Malene. Dejligt du har lyst til at følge med.
      Rigtig meget pøj pøj til dig også. Håber du finder det helt rigtige, der giver arbejdsglæde og anerkendelse – det fortjener alle <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dina

    Du er bare så sej Pernille! Er sikker på du kommer til at nå alle dine drømme! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er bare så enormt vigtigt at mærke efter Pernille! Det er en flot beslutning og jeg ved at der venter dig noget godt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, Libbie. Ja, jeg er spændt på at lade fremtiden råde

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare flot og modigt, at du har taget den beslutning! Mange ville ikke kunne have formået at sige stop i tide, men det er så vigtigt at lytte til sin mave og hjerte. Du er god som du er!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, Julie <3 Jeg har lært på den hårde måde, at det er vigtigt at lytte og mærke efter.
      Nu glæder jeg mig enormt til en sommer uden faste mødetider 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Tillykke med den beslutning, vil jeg tillade mig at sige.
    Det er sejt at turde følge sit hjerte.Det kræver mod!
    Jeg glæder mig meget til at høre mere om dine planer for fremtiden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Af hjertet tak, Nanna. Du er så sød altid.
      Jeg glæder mig til at fortælle mere. Har allerede sommerfugle i maven, men først skal sommeren lige nydes <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det lyder som den helt rigtige beslutning! Tak for mange gode ideer og tips på makaku! Og al held og lykke med det, du finder på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, Charlotte. Og tak fordi du fulgte med, så længe det varede. God sommer til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Er sikker på det er den rigtige beslutning. Pas på dig selv <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Du er jo i dén grad god nok, for pokker da! Med garanti den bedste mor i verden, hvis man spørger dine drenge. Den bedste hustru, hvis man spørger din A. Og den bedste datter, hvis man spørger din mor. Og så meget videre.
    Jeg tror, det er helt helt tydeligt for alle dine læsere, at du er et helt igennem bundsolidt og godt menneske! Men, nogle gange, kan mennesker som dig ende med at finde sig i alt for meget.. “Jo, selvfølgelig kan jeg arbejde over. Jo, selvfølgelig kan jeg tage ekstra opgaver. Jo, selvfølgelig kan jeg sidde i forældrebestyrelsen.” Og igen så meget videre. Og det er godt og fint – et stykke hen ad vejen. Og for alle dine læsere må det være tydeligt, at du også på hjemmefronten har fine, rene, omsorgsfulde ambitioner om at “være der”. Og det er jo en kliché; men det ér bare det vigtigste!
    Tillykke med, at du lyttede til maven (og hjertet). Jeg er sikker på, der kun er lutter gode ting på din vej videre frem. Det vil jeg i hvert fald ønske for dig 😊 Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Kære Signe.
      Af hjertet tak, for din fine besked. Jeg blev helt rørt.
      Jeg glæder mig til en sommer uden faste mødetider og god tid til alt det, der lader batterierne op.
      Og så vil jeg glæde mig over sommerfuglene i maven, der basker lystigt ved tanken om alt det, der forhåbentlig venter forude – lidt længere fremme 🙂
      God sommer til dig og tak fordi du læser med og sender varme tanker. Det betyder meget.
      Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe Op.

      Det lyder også som et udgangspunkt, der næsten garanterer en fabelagtig sommer! Og i mellemtiden vil vi alle, gætter jeg på, vente i spænding og håbe, det ender med noget selvstændigt “et eller andet” – som ud over et bedre sammenhængende familieliv også giver mere tid til bloggen 😉
      Ha’ en dejlig, dejlig sommer!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Super nem vandmelon tapas haps