Hverdagslykkeglimt - før feberen ramte

Opskrift: Super nem vandmelon tapas haps

132 131 130 155 161

En super lækker, sprød, sød/salt, frisk sommerhaps – perfekt som forret eller på tapasbordet!

Da jeg stod i køkkenet i søndags, og var i gang med at udtænke små hapsere til middagsbordet, kom jeg frem til de her små lækkerbidder.

De tog ingen tid at lave, men smagte virkelig skønt! Og så synes jeg egentlig også de var ret dekorative at sætte på bordet.

Du kan se flere stemningsbilleder fra vores tapasaften lige her

Hvis du har lyst til at gøre mig kunsten efter, kommer ‘opskriften’ på dem her

Antal: Så mange du har lyst til 🙂

Du skal bruge:

Vandmelon
Fetaost
Lidt olivenolie
Salt og peber
Frisk persille – og evt. andre krydderurter, du godt kan lide

Evt. et par tynde skiver rugbrød, skåret i stave og bagt sprøde i ovnen; penslet med lidt olivenolie og et drys salt, bagt ved 150 grader ca. 20 minutter

Sådan gør du: 

Start med at skære vandmelonen i skiver. Udstik derefter hapsere med en metaludstikker, f.eks. en rund

Smuld fetaost i en skål og rør det sammen med hakket persille, et lille dryp olivenolie, salt og peber.

Fordel osten på vandmelonskiverne i små toppe

Pynt evt. på toppen med et stykke ristet rugbrød

Et voilà – sommersnacks til alle 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagslykkeglimt - før feberen ramte