Jeg er ikke særlig pjattet med...

Picnic fest med drengene

008 016 019 021 027 029 033 034 036

I torsdags var der Stjernefest med skole og børnehave, så vi pakkede madkurven og drog af sted alle 5.

Vi var, som traditionen foreskriver, inviteret til picnic, med enten medbragt mad eller madkurv, bestilt fra skolekøkkenet. Når nu vi er lidt udfordret mht. W’s laktoseintolerance og min mave, valgte jeg at lave madkurven selv.

Det var et kæmpe hit! En masse frugt og grønt gør meget godt, både for øjne og maver og man kan hurtigt og nemt få det til at se ud af noget 😉 Drengene kunne slet ikke vente med at komme af sted og få lov at kaste sig over det 😉

Udgangspunktet for maden var, at det skulle være nemt at spise – og uden bestik. Udover masser af gnavegrønt og frugt havde jeg lavet majsvafler, som jeg fyldte med laks, salat, agurk, rød peber og smøreost, bagt grove pølsehorn og oksedeller med gulerod.
Når nu det var Stjernefest, havde jeg udstukket vandmelonerne som stjerner – så var de også lige til at hapse med to fingre.

Jeg havde set på invitationen, at der var kokosmakroner i skolens madkurv, så det havde jeg også bagt til os.
En nem lille dessert at spise on the go 😉

Lige da vi skulle til at hoppe på cyklerne, begyndte det at dryppe, men det holdt hurtigt op igen. Det blev heldigvis også kun ved drypperiet on/off, indtil vi var hjemme i ly igen, men så kom der også en kæmpe skylle 😉

Vi var af sted i næsten tre timer og drengene hyggede sig med at rende rundt til de forskellige aktiviteter og boder. Der blev hoppet, spillet bold, gynget, gravet i sand og grinet med venner på kryds og tværs. Og vi forældre fik sludret lidt med nogen af de andre, om alt det man ikke når, når man lige hilser morgen og eftermiddag 🙂

Her er link til opskrifterne, hvis du vil kaste dig ud i en sommer picnic (evt. bare i haven, der er også altid hyggeligt) eller bare har lyst til at lave lidt lækkert:

Kokosmakroner // Majsvafler med chia // Grove pølsehorn

Rigtig dejlig lørdag derude!

2 kommentarer

  • Wauv det ser godt ud… noget sejere end dét jeg normalt slæber med til børnehavens fest :-/
    Skal ha’ mig sådan et stjerne-jern, så vandmelonerne kan serveres sådan. Det er totalt blæret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, Morten! Ja, det tager ikke lang tid at skære melonen lidt sejere ud – men det giver sjove point på forældrekontoen 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke særlig pjattet med...