Selvironi - lige over grænsen

Yndlingsdag i Paris – og den sidste af slagsen #3

paris-7
Det fineste, gamle bageri
843854 paris-8
Fristelser…
paris-4
Farligt at shoppe sin morgenmad her… (på tom mave)
paris-3
I vinduet hos et fransk bageri…
840
57.000 er da også en slat…!
842858 859
‘Se, det er der vi har været’
861862 872 874
Looking down…
883 884
Moulin Rouge
885
L O V E
889
Sacré-Cæur
893
Godt det ikke er mig der holder dér…
897
Det smukkeste baggrundstapet til dagens kirkebesøg
895
Fantastisk udsigt over Paris
923 925
På rad og række
926 931
Pause i skyggen, på en legeplads, mens L sover i klapvognen
paris-6932
975-text
Efter bad – før middag971-text
Når man kigger sine billeder igennem og finder det her… <3
1008-text
Fuld fart frem – hele tiden
1009
Ved busstoppestedet – på vej til lufthavnen
1016
Ventetiden bruges fornuftigt 😉
(Kortene er her fra (reklamelink) )
paris-1
1 times læsetid i flyveren (eneste læsetid på ferien) – jeg vidste det var ret optimistisk at tage en bog med…
paris-5

Så blev det tid til glimt fra sidste feriedag i Paris.

Hele vores ferie i Disneyland og Paris var fantastisk, og dagene havde alle hver deres charme, men når jeg tænker tilbage, var det faktisk nok søndag, der var min yndlings. Vejret var fantastisk og vi fik virkelig set og oplevet meget, samtidig med at der var tid til afslapning og at ‘være’ og nyde.

Som jeg nævnte fra lørdagen i Paris, opdagede vi om aftenen, at der skulle være Paris Maraton om søndagen. Da vi stod op om morgenen og gik ud på gaden foran hotellet, var den helt øde. Al trafik rundt om Bastillepladsen og vores hotel var omdirigeret, så vi kunne gå ude midt på de store gader i Paris, uden at skulle kigge os for. Det var en ret speciel oplevelse.

Vi startede med at gå hen til metroen, for at benytte gangen til at komme under vejen, som var spærret af til de mange løbere, der allerede var godt i gang.

På vejen hen til den busrute vi gerne ville med, købte vi morgenmad hos det fineste, fristende bageri. Mens vi gik mod bussen, gumlede vi baguetter og pain au chocolat’s og nød solens stråler, der nåede ned til os mellem de høje bygninger.

Vi tog buslinjen ud til Montmartre, Sacré-Cæur og Moulin Rouge, i Paris’ 18. arrondissement. Et skørt, farverigt kvarter, med den store berømte kirke, der nærmest våger over de mange sexshops og lumre bodegaer, der ligger side om side langs hovedgaden.

Vi besteg de stejle gader og trapper, op til kirken og den smukke udsigt over Paris. Jeg skal hilse at sige, at det er temmelig hårdt at bære L op ad flere 100 trappetrin – i 26 graders varme… 😉
Efter at have set kirken, spiste vi frokost ved et vandtårn og gik forbi kunstner-markedet, hvor kunstnere kæmper om turisternes gunst og håber at få deres tegninger og malerier sendt med hjem i kufferter, til vægge rundt omkring i verden.

Turen ned ad de stejle gader gjorde os tørstige og mens L snuppede en lur i klapvognen provianterede vi kaffe på Starbucks og fandt en skøn, fredfyldt legeplads lige bag den trafikerede hovedåre gennem Moulin Rouge kvarteret. En sjov opdagelse at finde så stille en gade med en grøn legeplads, så tæt på mylderet i Paris.

L valgte at nuppe en lang lur, så efter lidt leg og afslapning gik min mor, bror, svigerinde og de to store drenge op og tog bussen tilbage til ‘vores’ del af Paris.
Da L vågnede, tog vi bussen tilbage for at mødes med dem. Det var helt underligt, kun at have én at holde styr på for en stund, men også helt sjovt at prøve. A og jeg fik ligefrem snakket lidt undervejs, mens L kiggede optaget med fra bussens top – ud over de parisiske gader og stræder.

Om eftermiddagen fik de 3 drenge et velfortjent bad, inden vi skulle spise aftensmad på en restaurant på Bastillepladsen og mens de ventede på at skulle af sted, dasede de i mormors seng og nød hinandens selskab <3

Efter middagen gik vi tilbage til hotellet for at pakke vores kufferter, så de var klar til afrejse mandag morgen.

Derefter blev drengene puttet, til sidste nat i Paris, og sov hurtigt, som små engle 😉

På de 3 dage i Paris gik vi mellem 10-12 km hver dag – og drengene fulgt med, uden på noget tidspunkt at brokke sig eller antyde, at de ikke ville mere! De var bare SÅ mega seje. Præcis som i Disneyland, hvor de stod i timelange køer, uden at sige noget til det. Ingen sure miner – overhoved. Jeg bliver stadig helt rørt ved tanken <3


Mandag:

Om morgenen spiste vi morgenmad på hotellet, stoppede vores bagage ind i en taxa og gik hen til banegården, hvor vi skulle med bussen til lufthavnen.

Efter en lille times køretur i bus, landede vi ved den rigtige gate og havde et par timer, der skulle fordrives. Der var heldigvis tid til både at spise frokost, kigge i lufthavnsbutikken og spille kortspil. Min bror ville gerne forkæle de to store med en pose et-eller-andet-slik, fordi de havde været så MEGA seje til at være med på ferie, stå i kø og gå rundt. Drengene blev selvfølgelig ellevilde og nød at have lidt godter at spise i flyet 🙂

L sov hele vejen hjem, i fars arme, (tænk at få 2 timers lur, på den allermest trygge måde, man kan tænke sig – så er man ihvertfald fyldt op med nærhed <3 ) mens jeg fik læst lidt i min bog. Da vi nærmede os Danmark, kunne vi for alvor mærke blæsten og efterårsvejret igen. Flyet blev rusket lidt på plads, for at sige det pænt 😉

Om eftermiddagen landede vi hjemme igen, og for mig, er det allerbedste ved at rejse, nemlig at komme hjem igen! Devisen ‘Ude godt – hjemme bedst’ kunne helt klart være skrevet af mig. Jeg nyder at være af sted, men jeg sætter også virkelig pris på at komme hjem igen! Og så gik jeg i køkkenet

Nå, det var slut på min Disneyland & Paris-kavalkade. Håber I synes, det har været sjovt at være med på tur 🙂

Hvis I ikke har set glimt fra de andre dage, kan de findes lige her:
Dag 1Dag 2Dag 3 Dag 4 Dag 5Dag 6

Rigtig god weekend

1 kommentar

  • Jeg bliver helt dårlig, hold op der er mange minder der dukker op fra min tur dertil for to år siden 😀 Hold op det er en dejlig by!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selvironi - lige over grænsen