Om kør-selv uheld & en fed konkurrence

90 år skal fejres med manér

027 044 053 067 069
Når man ikke lige kan vente med at gå i gang, til gæsterne er kommet 🙂
073 077 086 101 106117143157159125177183184185194197203163173213215218-text231251257313
Verdens bedste jordbærkage <3 – opskriften er her
317
Lagkage hører en fødselsdag til
318322
Kagemanden blev til et stort tal i dagens anledning – opskriften er her
331
Chokoladeroulade med banan – opskriften er her
030
Brownie med skildpaddemousse og friske bær – opskriften er her
009
Tiramisu – opskriften er her
334337
Pavlovakrans med friske bær i massevis – opskriften er her
338
Kokosmakroner – opskriften er her
343364369541
En smuk afslutning på en fin og festlig dag

I morgen, d. 1. maj, fylder min farmor 90 år.

I lørdags tog vi forskud på fødselsdagen og fejrede hende med pomp og pragt, god mad, solstrejf, kageorgie og grin.

Vi var 19 samlet for at fejre hende. Både voksne og (små) børn, så i stedet for at tage på restaurant, havde jeg foreslået at samles hos min mor, hvor der er plads til alle, men samtidig mulighed for leg, både ude og inde.

Jeg havde dækket bordene med hjemmelavet pynt og blomster i massevis og forsøgt at sætte en fin scene, for rart samvær.

Når min farmor er til fødselsdagsfejringer her hos os, bemærker hun altid de mange detaljer, jeg forsøger at få ind i helheden, og jeg synes derfor, hun skulle have en lignende fødselsdag. 90 år er trods alt værd at markere!

Frokosten havde vi bestilt ude fra, men kagebordet var på min to do liste. Helt frivilligt, selvfølgelig. Jeg synes hun skulle have lov at føle sig forkælet med lidt af hvert, lavet særligt til hende 🙂

Min farmor er den sejeste kvinde, jeg kender. Jeg har aldrig hørt hende brokke sig over noget som helst. Nogensinde. Det er ikke småting, livet har udsat hende for, men hun formår (stadig) altid at holde fanen højt. Selv mens hun var syg med kræft og fik kemo, holdt hun sig selv oppe. Hun er så taknemmelig for selv de helt små ting i livet.
Hun har født 5 børn og begravet sine 3 sønner, hvilket er helt umuligt at forstå, hvordan man kan komme over. Men hun forsøger at se de små glimt af godhed, midt i livets storme. Hendes gåpåmod og livsvilje holder hende på benene og jeg er glad og taknemmelig for, at min far havde arvet den kraft og givet den videre til mig <3

Da hun tog hjem, udråbte hun dagen til at have været den bedste fødselsdag hun har haft i sit liv. Men når man bliver 90 år, er det måske heller ikke sikkert, man kan huske alle sine fødselsdage 🙂

Uanset hvad, så synes vi alle, at det havde været en skøn, afslappet dag , der var en 90 års fødselar værdig <3

2 kommentarer

  • Lone

    Wauw! Hvor er det et helt igennem smukt kagebord, du har lavet. Og hvor er du dog et godt menneske, der vil det så godt for dine kære. Jeg ved du gør det hele med glæde og helt frivilligt, men kan du egentlig undgå (ind i mellem) at føle et pres i forhold til madlavning/kagebagning, fx ved festlige lejligheder som denne? Jeg tænker på forventningen til at du kommer med noget, men også til kvaliteten og kreativiteten i det? Og så lige noget helt andet, som jeg ikke ved, om du kan/vil svare på: På et af billederne står en kvinde med lyst hår i et sæt rosa tøj (nederdel + bluse) med en tallerken i hånden. Hvor er mon hendes tøj fra?Det er godt nok fint 😊 Sorry, det blev lidt langt. Men ville egentlig bare sige, at du er fantastisk til det med mad og kager. Vh. Lone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Tilykke til din seje farmor!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om kør-selv uheld & en fed konkurrence