Forår i Paris <3 - farvel og goddag

Turister i Paris – dag #2

769 772
Fineste karrusel ved Eiffeltårnet
784 785 789
Nedefra…
760 753
Solen skinnede lige fra morgenstunden <3
790 791 795
På afstand….
797
Frihedsgudinden
810
Den berømte glaspyramide
818
Jeg er vild med de mange smalle, skæve gader
820 821 826 833-text
Når man helst vil bæres af storebror 🙂
827

Dag 2 i Paris – lørdag. Med pragtfuldt vejr, præcis som dagen før

Efter morgenmad på hotellet (der ikke var værd at skrive hjem om), gik vi ud i byen for at opleve. Allerede fra morgenstunden var det varmt og det gjorde bare det hele endnu sjovere.

Vi havde valgt at købe billet til sightseeingbusserne, hvor man kan hoppe på og af som man har lyst til. På den måde får man set noget af byen, mens man bliver fragtet rundt, i modsætning til at tage metroen. Det fungerede fint. Vi gik et stykke, for at komme hen til den direkte linje til Eiffeltårnet, der var vores første destinationsmål for dagen.

Ved Eiffeltårnet var det tydeligt, at Paris også er en by, der gemmer sig under smok. Det ser helt tåget ud på billederne, men det er det desværre ikke….

Efter at have gået hele vejen rundt om Eiffeltårnet og set det fra alle vinkler, gik vi videre for at finde et sted at spise frokost. Vi endte på et pizzaria, hvor vi kunne sidde udenfor og nyde solen (og gadelarmen). Imens snuppede L en god, lang lur i klapvognen.

Om eftermiddagen tog vi bussen tilbage til ‘vores’ del af Paris og gik langs Seinen hjemad.

For at give drengene en ‘pause’ fra restaurantræset besluttede A og jeg at gå tilbage på hotelværelset og købe ind til aftensmaden i supermarkedet på vejen. Min mor, bror og svigerinde gik ud for at spise og kunne så ‘nyde’ freden lidt, uden børn ved bordet 😉

Det var faktisk helt hyggeligt at sidde på hotelværelset med fødderne oppe og spise baguetter med pålæg, oliven, chips direkte fra posen og drikke øl af dåsen.
Afslappende og lige til og også helt rigtigt for drengene. De drønede rundt på værelset og legede gemmeleg og grinede det bedste de havde lært <3

Da vi kom tilbage til hotellet om aftenen, var der hængt et opslag op, med info om Paris maraton om søndagen, der betød, at stort set alle veje omkring hotellet ville være spærret…. Det havde vi ikke lige fanget, men forklarede, hvorfor der var mange (ekstra) mennesker i Paris… 😉

Om aftenen, da de var lagt i seng, dasede A på sengen ved siden af L og jeg gik ind til min mor med en flaske rødvin, så vi kunne få snakket sammen. Det er så svært at få snakket ordentligt sammen, når der er drenge, der render om benene på én hele tiden 😉

Klokken blev næsten midnat, før jeg lagde hovedet på puden, men det var godt givet ud at tage sig tiden til det, selvom hovedet er træt efter endnu en lang dag med mange indtryk og oplevelser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forår i Paris <3 - farvel og goddag