PåskeKAGEfrokost - en god anledning til at bage...

En pinlig kærlighedshistorie…

008Sponsoreret af FDM

Okay, jeg kan lige så godt starte med at gå til bekendelse; jeg aner ikke hvordan man skifter dæk på en bil. Jeg har måske set hvordan man gør engang, men jeg ville aldrig turde kaste mig ud i det og hvis det endelig skulle lykkes, ville jeg ihvertfald ikke turde køre videre med det, før det var godkendt af en med forstand på det…

Jeg tænker faktisk ofte over, når jeg drøner af sted i bilen på egen hånd, at jeg ville være ret meget på herrens mark, hvis der skulle ske noget med bilen. For ikke så længe siden holdt jeg bag en ældre dame, hvis bil gik i stå, midt i byens mest trafikerede lyskryds. Der var heldigvis to mænd, der sprang ud af deres biler for at hjælpe hende. Jeg kan jo håbe, jeg er lige så heldig som hende, hvis det skulle ske for mig, men det kan jo ske hvor som helst – også på en øde landevej, hvor hjælpen ikke er nær….

I videoen herunder benytter jeg en kage-hyggestund til at fortælle drengene om en pinlighed, jeg oplevede for en del år siden. FDM har nemlig udfordret mig, til at fortælle om en oplevelse, hvor jeg godt kunne have brugt at kunne ringe efter vejhjælp, og sådan en historie har jeg gemt på i mange år og faktisk ikke rigtig fortalt til nogen… (Nu får I så lov til at høre den som de eneste 😉 )

Og ja, drengene er måske lidt fjantede, men det er altså ikke så tit jeg fortæller kærlighedshistorier fra eget liv 😉 Og ja, jeg forsøger lidt at komme med en undskyldning for mig selv bagefter. Men jeg kan stadig huske, hvor pinligt jeg synes det var – selvom jeg tænker nu, at det ville være ret tåbeligt, hvis jeg blev ‘fravalgt’ på grund af det 😉 Men altså, sådan er det at være ung, frejdig og nyforelsket, ik? 😉

For ikke at skulle køre rundt med den frygt, at jeg ville være på herrens mark, hvis der skete noget med bilen, tegnede vi derefter et vejhjælpsabonnement. For det er jo ikke altid, ens egen superhelt (aka mand eller far) er i nærheden til at redde én… 😉

At købe et vejhjælpsabonnement, er på en måde det samme som at købe en forsikring. Det er sådan en ting man betaler for, men som man håber, man aldrig får brug for…. Sådan en ting, der er rar at vide, man har. For tænk nu, hvis… Så slipper man nemlig for at tænke sætningen færdig…

Men udover at komme én til undsætning, giver et FDM guld vejhjælpsabonnement faktisk også en del tilbage, som ikke afhænger af, om bilen strejker, punkterer eller man får valgt det forkerte brændstof på tanken:
Udover

  • vejhjælp i både Danmark og Europa
    og
  • en førstehjælpstaske til bilen

indeholder et abonnementet også

  • hjulskift (som jo er en nødvendighed et par gange om året)
  • opbevaring af dæk (der ellers fylder godt i garagen)
    og
  • periodisk syn af bilen

Så vi er ret godt dækket ind med vores FDM vejhjælp guld abonnement 😉

A er heldigvis ret god til at bruge sine hænder og kan selv skifte dæk på bilen osv. Drengene kan godt lide at være med, når han gør de her ting, så de lærer nok også at ‘klare sig selv’, til en vis grænse. Men nu til dags (lyder jeg lidt gammel, når jeg skriver sådan?) er bilerne så elektroniske, fancy og specialiserede, at der skal computere og andet specialudstyr til, hvis der er det mindste i vejen og så er det altså godt at have én at ringe til, der kommer hurtigt, uanset hvor man er – og som har det rette udstyr eller kan fragte én derhen hvor de har…

Så selvom jeg er heldig at have en mand, der kan lidt af hvert, vil jeg alligevel kraftigt anbefale et vejhjælpsabonnement. Især fordi det bare er rart at vide, at man har det… 🙂

Jeg er faktisk vokset op med FDM, måske fordi vi altid tog på kør-selv-ferie. Min far kunne også godt lide at være på den sikre side, så vi kørte Europa tyndt med et FDM-medlemsskab og vejhjælpsabonnement i ryggen og så vidt jeg husker, har vi også været nødt til at gøre brug af det et par gange… Jeg husker det dog ikke som nogen stor ting – heldigvis. Nok fordi hjælpen var nær… Hvem gider havde ødelagt en (stor) del af sin ferie på grund af bilsammenbrud…?

FDM har også selv lavet en video, der faktisk er ret skæg og som tager udgangspunkt i lidt samme situation, som jeg selv var i dengang. I kan se deres video lige her:

Rigtig dejlig aften derude 🙂

2 kommentarer

  • Alexandra

    Sikke en sød video 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, Alexandra 🙂 Og tak, fordi du kiggede med
      God dag til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PåskeKAGEfrokost - en god anledning til at bage...