Fredagspizza med påsketwist - i dagens anledning

En virkelig god anledning til at fortælle anekdoter…

Sponsoreret af Danske Bank019 020 028 031

Det her indlæg skal såmænd slet ikke handle om (kedelige) banksager eller lignende… Det skal i stedet handle om en virkelig god sag!

Da jeg var barn, havde jeg en Pondus sparebøsse, som jeg puttede mine lommepenge i og knuselskede. Både fordi jeg synes den var så kær, med sit varme halstørklæde, men også fordi den passede på mine penge, til jeg gik i banken og afleverede dem. Min bror havde en magen til, så vi havde et lille mærke under bunden på dem, så vi kunne kende forskel. Det var jo meget vigtigt at kunne og så gjaldt det ellers om at være god til at spare op og få den fyldt 😉

Jeg har nogle skønne barndomsminder, hvor jeg cyklede i banken sammen med min far, når sparebøssen var ved at være fuld. Stod i kø, afleverede selv min bankbog til damen bag skranken, sagde mit ‘mærke’ som var en slags personlig kode, tømte sparebøssen op i tællemaskinen og fik bogen stemplet med beløbet. Det var gode tider 😉

I år fylder Pondus 50 år og det fejrer Danske Bank, ved at give en masse godt tilbage til børnene!
De har lavet en plakat med Pondus, der kan købes i Danske Banks filialer for 25 kr.
Hele beløbet går ubeskåret til Børnefonden og Unicef.

Og udover at støtte en god sag, får man som bonus en fin plakat med hjem 😉

Da vi var i Paris i sidste uge, fyldte det meget for drengene at se hjemløse på gaden. Der er ikke nogen (synlige) hjemløse her hvor vi bor, så det har kun været når vi har været i København, at de har set det før.
Der var flere hjemløse, der sad med deres børn, og det var virkelig noget de talte meget om. Vi fik nogle gode snakke på den baggrund, men det er jo bare svært at se den side af verden. Det gør ondt i hjertet. Også på mig. Men det er samtidig også vigtigt at erkende, at det er sådan det er. Blive klar over det og agere ud fra det. Det værste er ihvertfald at lukke øjnene for det…

Da jeg fortalte W om konceptet med plakaten og spurgte ham om han havde lyst til at købe en plakat og dermed støtte Unicef og Børnefonden, var han ikke et sekund i tvivl. Han synes det var rigtig fedt at kunne hjælpe på den måde. På vejen derned benyttede jeg chancen til at fortælle om mit barndomsminde med morfar; om mine små cykelture, med Pondus siddende i cykelkurven foran 😉

Nu står plakaten og pynter ved siden af W’s seng og minder ham om, at man kan gøre noget, for at andre også skal have det godt. Og husker ham på, at han har det godt <3

Plakaten kan købes fra d. 5/4 – 19/5. Man får den med under armen med det samme og overfører beløbet via MobilePay, så det ender det helt rigtige sted, hvor det kan gøre en forskel 😉

 

P.S. Vi er ikke kunder i Danske Bank, og det behøver man heller ikke være, for at støtte den gode sag! Alle kan gå ind og købe plakaten. Se en oversigt over deres filialer lige her

   

2 kommentarer

  • Inger

    Fin plakat og formål. Som barn havde jeg Pondus bøger, jeg tror der var fem. Det var billedbøger (fotos) fra zoo i Kbh om pingvinen med det røde halstørklæde. Måske kan du fine dem på Biblioteket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Hej Inger
      Tak for din kommentar 🙂 Ja, kan godt svagt huske at have set bøgerne. Gad vide om det var nogen Danske Bank havde ‘aktier’ i…?
      Rigtig god dag

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagspizza med påsketwist - i dagens anledning