Da jeg fandt en knude i mit bryst...

Et år ældre…

038 041 049 052 058 059 062 067

Alder er kun et tal, en følelse – ik?
Selvom den sidste uge har fået mig til at føle mig – mindst – et år ældre! Men det passer nu også meget godt, for mens jeg sov i nat, var det præcis det der skete. Jeg blev et år ældre.

I morges stod jeg op, lige efter at A var landet i sengen efter nattevagt. L synes vi skulle tidligt op, og når nu det er ens fødselsdag, så er det også lige til at klare 😉
I går aftes forberedte jeg både morgenmad og desserter, så der var tid til både hygge og leg inden morgenmaden skulle indtages. Min mor kom også og efter nogle timers søvn, stod A op igen og vi var fuldtallige omkring bordet.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker morgenmad, især når der er gjort lidt ekstra ud af den. Og i morges var der lidt til alle slags maver; både grovboller, (laktosefri) skyr med müsli, speltvafler, frisk frugt, thebirkes, smoothies og meget mere. Uhm! Præcis sådan jeg kunne ønske mig at starte min fødselsdag. Godt nok er jeg mor og ‘voksen’, men jeg elsker nu stadig at have fødselsdag 🙂

Der er dog et lille hjertestik, der fylder og som skal have lov til at fylde. Jeg mangler min far. I år er første fødselsdag uden ham. Ham der trods alt har halvdelen af æren for, at jeg overhoved kan fejre fødselsdag. Det er tungt.
Min far elskede thebirkes, ligesom jeg gør, og i morges, da jeg spiste sådan én, sendte jeg ham en ekstra kærlig tanke. Og mens jeg var ude efter noget, kunne jeg høre drengene snakke med mormor om morfar. Det gav både et stik i hjertet af glæde og savn.
På en eller anden måde var han med dér omkring bordet. Ikke sådan som jeg gerne ville, men når det nu ikke kan være anderledes, så var han trods alt der hvor kan skulle og kunne være; i vores tanker <3

Nu vil jeg gå i køkkenet og forberede aftenens menu, mens A snupper et par timer på øjet og drengene leger lidt hos mormor.

Jeg er så heldig at have fødselsdag på en lørdag i år – endda en lørdag hvor der tilmed er MGP fest også. Dét skal ikke gå stille forbi! Der er lagt i ovnen til et brag af en fest for store og små og efter denne uge er det lige dét vi har brug for! Jeg glæder mig!

Rigtig god lørdag til jer alle

1 kommentar

  • Marie

    Kære du. Stort tillykke med dagen. Jeg er trofast læser og idag har min mand også fødselsdag. Jeg har bagt frøsnappere og chokolade roulade efter dine opskrifter. Tak for dem 🙂 frøsnapperne er et hit. Jeg puttede dog lidt mere smør og sukker på.
    Rouladen der tror jeg at jeg var lidt for hurtig fordi flødeskummet smeltede lidt og det var svært at rulle den uden at det gik lidt i stykker. Næste gang skal jeg nok lige lade den køle lidt mere af. Men smagen er super god 🙂 hav en fortsat god fødselsdag og jeg glæder mig til at se hvad du har fundet på af lækkerier til MGP.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da jeg fandt en knude i mit bryst...