Min søndag #2

DIY: Lav din egen SKAM t-shirt på 10 minutter! Alt er love

Indeholder affiliatelinks

040 045 image1-1037

Samtidig med influenzaepidemiens indtog i Danmark, ramte SKAM feberen for alvor og man har været ret god til at undgå sociale medier – ja, medier i det hele taget – hvis det er gået ens næse forbi, at ALT ER LOVE! 😉

Jeg kan såmænd ret godt lide den filosofi og derfor har jeg skrevet det på en t-shirt.

Det tog rundt regnet 10 minutter og så gik den sorte t-shirt fra kedelig til statement 😉

Jeg har brugt et ark metallic strygeark i guld, printet bogstaverne ud i Word, klippet dem ud, tegnet dem (spejlvendt) af på guldarket og klippet dem ud.
Dernæst kommer den sværeste del (som slet ikke er spor svær); bagsiden af bogstaverne skal pilles af og de skal placeres på t-shirten, der hvor de skal sidde fast. Med et varm strygejern stryges ovenpå bogstaverne til de klæber til t-shirten (bukserne, sweatshirten eller hvad man vil dekorere)
Dernæst fjernes det øverste plastiklag fra bogstaverne og der stryges derefter på bagsiden ganske kort.

Et voilà – færdig og klar til sjov!
Nu er bogstaverne gået i ét med t-shirten og helt bløde. Det føles slet ikke som tryk…

Hvis du ikke er fan af SKAM, kan strygearkene bruges til et hav af andre projekter. De fås også med glimmer!
Jeg er slet, slet ikke færdig med at lege med det! Det er jo drøn sjovt! Der er helt sikkert også noget af drengenes tøj, der kunne klare at blive frisket op, og nogle pletter der kunne trænge til at blive skjult 😉

Jeg brugte forresten også strygeark, da jeg lavede fastelavnskostumer, dem kan du se lige her

Nu må jeg i tænkeboks og finde ud af, hvad der skal stå på den kedelige sweat, der ligger i skabet og skriger på at holde fest med en gang glitter….

Rigtig god aften

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min søndag #2