Inspiration til tapas for store og små <3

Opskrift på lækre (laktosefri) fastelavnsboller med moccaskum

081064 074 069 085

Så er vinterferien skudt i gang for mange – dog ikke for mig, så jeg brugte weekenden på at smovse (lidt ekstra) i stedet 😉

Fastelavnsbollesæsonen er over os og det skal da nydes, så længe det varer. Tænkte efterårsferiefri var en god anledning til at bage, så i dag vil jeg dele min opskrift på lækre, luftige fastelavnsboller med moccaskum med jer. Uhm!

De er hurtige at lave, da der ikke er hævetid og andet, der trækker spændingen ud…

Til ca. 10-15 fastelavnsboller, alt efter hvor store du laver dem
Du skal bruge:
125 gr. (laktosefri) smør
2 dl vand
150 gr. hvedemel
1/4 tsk salt
3 store æg

1/4 l (laktosefri) fløde
1 tsk. pulverkaffe (Jeg bruger koffeinfri for drengenes skyld)
1 spsk. flormelis

Flormelis, lidt kogt vand og et drys pulverkaffe til glasur

Sådan gør du: 

Vandbakkelser:
Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft)
Bring vand og smør i kog i en gryde. Drys mel i vand/smørblandingen lidt ad gangen og pisk med et piskeris, til dejen er glat og ensartet og slipper kanterne af gryden.
Lad dejen køle lidt af, til den er håndvarm. Pisk imens de tre æg sammen i en skål. Pisk æggene i, lidt efter lidt. Pisk godt imellem. Det er ikke sikkert at al æggemassen skal i. Dejen skal være så fast at den kan sprøjtes ud eller sættes på en plade med to skeer uden at den flyder ud.
Når dejen er pisket ensartet og glat, sættes vandbakkelser på en bageplade med bagepapir, enten med to skeer eller du kan vælge at fylde dejen i en sprøjtepose og sætte små toppe med den. Husk at de hæver godt i ovnen, så de skal ikke stå for tæt.

Sæt pladen midt i den varme ovn og bag dem, til de er hævet op og blevet gyldne. Det tager ca. 20-25 minutter, afhængig af størrelsen på dem. Det er vigtigt IKKE at åbne ovndøren de første 15-20 minutter, så falder vandbakkelserne sammen, hvis de ikke er færdigbagte.
Lad dem køle af på pladen, inden du går videre (det tager heldigvis ikke så lang tid 🙂 )

Opløs pulverkaffen i en spsk fløde og bland det dernæst med resten af fløden. Sæt det på køl, til fastelavnsbollerne skal laves. Pisk fløde til en blød men fast skum. Pisk hurtigt 1 spsk flormelis i skummet, for at give det lidt sødme.
Hæld flødeskummet op i en sprøjtepose med tyl.
Skær vandbakkelserne næsten helt igennem og sprøjt en god klat flødeskum på bunden og put vandbakkelseslåget ovenpå.
Lav glasur af flormelis, lidt kogt vand og et drys pulverkaffe. Den skal ikke være for tyk, den må gerne dryppe lidt ned over vandbakkelserne.
Fordel glasur og evt. pynt ovenpå. Drys evt. med lidt ekstra flormelis gennem en sigte.

Hvis du ikke er til kaffe, kan du lave disse med bær i stedet 😉

Velbekomme og rigtig god ferie (eller mandag) derude

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til tapas for store og små <3