En stor dag

6 år – Mickey Mouse fødselsdag

010005003017014007013029034025024019036037044042050

Hvorfor stoppe efter én fødselsdagsfest, når man kan holde to?
En perfekt anledning til at finde på flere kager, ik? 🙂

S nød at blive fejret på sin rigtige fødselsdag i fredags og i går gik jeg i køkkenet igen, for at gøre klar til endnu en fejring.

Om eftermiddagen blev stuen fyldt med hurrasmilende familiemedlemmer, med gaver under armen, kaffetørstige og kagesultne maver.

S havde ønsket sig Mickey Mouse fest og jeg synes faktisk det var et lidt svært tema. Hvorfor, ved jeg egentlig ikke. Måske det spillede ind, at jeg ikke havde særlig meget forberedelsestid. De sidste ugers sygdom har virkelig tæret på kræfterne, så der har ikke været meget tilovers til festplanlægning, når arbejdsdagen var klaret.

Jeg havde hængt lidt pynt i loftet, lavet Mickey Mouse skåle til snacks og et par Mickey Mouse ‘centerpieces’.
Bollerne fik ører på, hindbærsnitterne fik Mickey former ligesom melonskiverne og lagkagen fik et Mickey hoved på, som jeg sirligt skar ud i marcipan, jeg selv havde farvet. Jeg bliver nok aldrig den store marcipankunstner, men S kunne da i det mindste se, hvad det skulle forestille og mens jeg sad og lavede den, kiggede han mig over skulderen og sagde ‘Du er bare så god til at lave mad, mor’. Så skal der ikke mere til, for at smelte mit hjerte <3

Derudover havde S ønsket sig en marengslagkage, som er en favorit hos mange af os herhjemme. Denne gang havde jeg lavet den med skildpaddemousse. Årh, det var gooodt. Hurra for rester i køleskabet 😉
Måske jeg skulle dele opskriften?

I dag er A på vagt, så drengene og jeg er alene hjemme. W har været syg siden i går morges, så jeg går og krydser fingre for, at vi andre slipper. Jeg er helt grædefærdig ved tanken om, at vi skal igennem en sygdomsrunde mere, inden den sidste omgang har sluppet helt. Nu må det være slut!

S sidder ovenpå og samler Lego, som han fik i gave i går. Bagefter har jeg lovet ham, at vi skal læse i nogle af de mange bøger han fik. Der står kagerester i køleskabet og venter på, at klokken bliver kage-tid (Læs: At klokken slår  10… 😉 )

Mon ikke vi nok skal få en skøn søndag… Det håber jeg også I gør 🙂

Info om nogle af de ting jeg har pyntet med: (Indeholder affiliatelinks)
Mickey Mouse udstikkere har jeg købt her // De 2 Mickey Mouse hoveder på bordet, er lavet ud af styroporkugler, tandstikkere og sort maling // Skålene med Mickey Mouse motiver er lavet med små keramikskåle, et gammelt Anders And blad og decoupagelak // Soldaten med flag kan købes her // Mickey Mouse hovederne i loftet er klippet i sort karton og syet sammen på symaskine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stor dag