Vores drømmeferie top 5 - den fortæller egentlig en del om én?

Boligglimt: Det nye badeværelse #1

016046 047 048 044 054045 040 031 033 035

Som lovet, vil jeg i dag vise lidt glimt fra vores nye badeværelse. Det er ikke helt færdigt endnu, men nu får I lov at kigge lidt indenfor – ihvertfald i den ene ende, som er taget i brug og fungerer som den skal 😉

Jeg er fuldstændig forelsket i rummet – beklager Jantelov. Rummet er blevet lidt som jeg havde håbet, selvom det var lidt svært at forestille sig inden. Som nævnt tidligere, har vi lagt to rum sammen. Det gamle badeværelse og den ‘fine’ entre. I stedet for den gamle hoveddør, er der nu et stort vinduesparti, som morgensolen skinner ind ad, selvom ruden er frostet. Jeg er vild med at stå der om morgenen og børste tænder, mens solens stråler kan fornemmes i ansigtet. Så bliver dagens start ikke meget bedre! Det er i øvrigt også et skønt sted at lægge makeup, med masser af naturligt lys 😉

Vi har forsøgt at holde budgettet nede, for vi havde ikke lyst til at låne penge til at renovere for. I stedet har vi sparet op og også lagt en del kræfter og knofedt i det selv. Med fliser er vi dog ikke gået på kompromis, for de skulle gerne kunne holde i mange år og det er ikke lige sådan noget, man laver om.

Jeg synes, valget af fliser var helt vildt svært! For mig/os er det vigtigt, at de er nemme at holde, holdbare, slidstærke og til at holde ud at se på. Det er svært at vide, hvad man synes er fedt om 10-15 år, og det skal man nok heller ikke vælge ud fra, men vi har forsøgt at vælge nogen, vi regner med, vi ikke sådan lige bliver trætte af.
På gulvet har vi valgt en betonlignende keramisk flise, der kan holde til det meste og er nem at holde. Vi har valgt store fliser, så der er så få fuger som muligt. Hvad vi har valgt i bruseren, må I vente lidt med at se 😉

Som nogen af jer måske kan se, har (en del af) String reolen fra stuen holdt flyttedag. Den passer perfekt ind ved siden af vasken. Jeg er ret vild med, at der både er mulighed for at gemme nogle ting væk bag lågerne, kombineret med åbne hylder, til det der ikke kan ‘betale’ sig at gemme væk og lidt af det, der gør rummet hyggeligt. Ellers ville det blive et meget sterilt rum, med ene glatte flader og låger.

Bag vask og reol har vi malet væggen lyseblå. Både for at give rummet lidt karakter, nu hvor vi har valgt rimelig ‘anonyme’ fliser – en væg kan trods alt males om igen. Men også fordi vi elsker blåt og synes, det passer godt til et badeværelse.

De fleste ting derude, er nogen vi har genbrugt fra andre steder i huset. For at pifte rummet op og gøre det til ‘vores’, har vi dog valgt at investere i et (for mig) drømmespejl og et par lækre lamper, fordi jeg synes, det kan gøre rigtig meget for et rum.

Jeg nyder at gå med bare tæer ud på badeværelsets lune gulv om morgenen. At nyde al det lys, der strømmer ind ad vinduerne og al den plads, der er kommet. Det er trods alt blevet dobbelt så stort som før, og meget mindre brunt, grønt, mønstret og dunkelt 😉

Drengene er også helt vilde med det. Nu kan vi uden problemer stå 4 (faktisk 5) derude, når der skal børstes tænder morgen og aften. Sammen med tandbørsterne står der et timeglas, som vi vender og lader løbe igennem. Så ved vi nemlig, at vi har børstet tænder længe nok… 😉

For os, har rummet fået sådan en wellness-følelse over sig, hvor man har lyst til at være, og selvom det ‘bare’ er et badeværelse, er det vel egentlig slet ikke så dumt, at have ramt den stemning, vel? 🙂

Har I spørgsmål, må I endelig bare fyre dem af 🙂

Rigtig god søndag derude

019 021 008 051010 011052053

Badeværelsesinfo // Indeholder affiliatelinks:

Loftslampen hedder Blown og er fra &tradition // Lampen over spejlet hedder Mantis S5 og er fra Bernard Schottlander // Det store krus til tandbørster er af Anders Arhøj og hedder Ombria // Spejlet hedder Diamond og er fra Reflections by Hugau/Larsson // Skamlen er en Dax hund // Reolen ved siden af vasken er fra String Furniture // Håndvaskarmatur fra Vola // Lille vase til makeupbørster, pincet osv. fra Lyngby //

6 kommentarer

  • Pernille

    Hvad træsort er jeres DAX hund? 🙂 Den er så fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak, vi er også alle vilde med den herhjemme 🙂 Denne er i valnød

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Tak for lækker inspiration til badeværelset. Gulvfliserne ser så fede ud. Hvor er de fra? Glæder mig til at se flisevalget i bruseren ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak fordi du kiggede med Lis. Jeg kan faktisk ikke huske mærket på fliserne, men de er købt hos Idegården. Jeg håber, snart at kunne vise resten af badeværelset frem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Rasmussen

    Det ser super skønt ud! Jeg er nysgerrig efter hvor din makeup bakke er fra? Den ser super praktisk ud 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak Mette. Ja, hvor er det nu den er fra. Ville have linket til den i indlægget, men kunne ikke komme i tanke om, hvor den er fra. Den er ret gammel efterhånden. Købt dengang der ikke var særlig meget plexi i butikkerne 😉 Mon ikke de har lignende i design/boligbutikker… Jeg skal nok give lyd, hvis jeg kommer i tanke om hvor den er fra 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores drømmeferie top 5 - den fortæller egentlig en del om én?