En fredags-pladderromantisk kærlighedserklæring…

På sådan en fredag, hvor weekenden er indenfor rækkevidde, vil jeg give pladderromantikken frit spil her 😉
Her er det jo mig, der sætter dagsordenen, og selvom A ikke er så synlig her på bloggen, fordi det er mit sted, har jeg alligevel besluttet mig for at hylde ham lidt i dag. Fordi han betyder meget for mig.

Vi har for nyligt været til skole/hjem samtale med W. En fin – ultra kort – samtale. Jeg gik derfra som en stolt mor. Bevares, der var da ting at arbejde med, det er der vel altid. Især når man ’kun’ går i 2. klasse. Men jeg gik derfra glad og varm indeni. Både fordi han kan følge med og kan det han skal kunne fagligt – som selvfølgelig er vigtigt. Men faktisk i endnu højere grad fordi han fik ros, både fra lærere og pædagoger i fritteren, fordi han er en god kammerat, god til at inddrage andre og (stort set) altid i godt humør.

For mig er det tre virkelig gode kvaliteter at bære med sig i livet. For rigtig mange ting løser sig, hvis man er rar, omgængelig og opfører sig ordentligt overfor andre.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er A’s positive, glade sind, drengene har arvet. Og det gør mig så glad at høre, at det – blandt andet – er det de har fået af deres far. Det er også sådan noget, der gør mig så pokkers stolt over, at det er lige præcis ham jeg har fået børn med.
Han giver dem så meget godt med i rygsækken, de kan få glæde af resten af livet. Han kan alt det, jeg ikke kan. Og jeg lærer også hele tiden nyt og får vendt mit syn på ting, jeg ikke ville, hvis ikke han var lige dér, ved min side <3

Han accepterer mine skøre påfund, sætter pris på mine kvaliteter, er gavmild med kærtegn, positiv og evig optimist.
Jeg er meget ydmyg overfor mit held; at jeg har ham i mit liv. Jeg værdsætter det og forsøger, ikke at tage det for givet.

Nu har vi som bekendt kun avlet drenge til flokken herhjemme og dér kan jeg indimellem virkelig komme til kort, når det kommer til at forstå, hvordan drenge tænker. Somme tider også i forhold til, hvordan sådan en drengekrop virker…

Jeg kan godt tage mig selv i at synes, de tumler for vildt. Jeg har svært ved at forstå de vilde slåskampslege og har mest af alt lyst til at bryde ind. Men så er det, jeg går til A. Og spørger ham, ’hvad det er der foregår’ og om det er ’normalt’ 😉 Og så beroliger han mig og siger, at det er sådan det er at være dreng. Og så kan jeg tage det roligt igen. Ikke at jeg nødvendigvis så forstår det, men jeg ved, at det er ’okay’. At jeg ikke skal gribe ind, selvom min krop er klar på spring 😉

A er sådan en, der aldrig brokker sig. Hverken over store ting eller små ting, som at skulle cykle 5 km i hård hagl i -10 grader og strid modvind. Det gør W heller aldrig. Det er jeg tilbøjelig til at gøre… Så jeg glæder mig over, at jeg har to store fyre til at ‘smitte’ mig med deres positivisme 😉

Ham A, he’s a keeper. På en måde forstår jeg slet ikke, at vi allerede har kendt hinanden i over 13 år og været gift i 7 ½ af dem. På den anden side, så kan jeg slet ikke huske, at han ikke har været en del af mit liv, altid.

Indimellem kan vores forskelligheder slå gnister, sådan som det hører sig et parforhold til, men efter så mange år sammen, kender vi efterhånden også hinanden så godt, at vi inde i hjerterne godt ved, hvad der forårsagede det og ved, hvordan plasteret skal sættes på.
Selvom vi er forskellige, er vi grundlæggende enige om de store spørgsmål i livet og det er rart, at vi ikke behøver skændes om f.eks. børneopdragelse osv. Vores værdier har samme udgangspunkt.

Han gør mig stolt hver dag. Jeg kan genkende stoltheden i drengenes øjne, når de snakker om og til ham og det er dét, der giver livet mening, hjertets og sjælens benzin.

 

Efter sådan en kærlighedserklæring er der vist ikke andet tilbage at gøre, end at ønske jer alle sammen en rigtig fantastisk weekend fuld af kærlighed <3