Du kan nå det endnu... Noget om vores nytårstradition

Lykkeglimt – årets første & lidt om alt det, der gør ondt

001
Bye Bye Christmas
007
Forberedelser til nytårsdag – til når energiniveauet er i minus og der skal lidt ekstra til…
010
2017…
030
En nytårstradition; en lille kransekagehaps til min farmor, leveret sammen med knus og ønsket om et godt nytår
095-text
Mig med 2 af mine <3
053058
Den ene forret ud af to…
075
Gå aldrig ned på glimmer – eller knallerter… 😉
098105
Endnu en nytårstradition – hotdogs til natmad
106113
Dagen derpå – forkælelsesbrunch (til alle os i søvnunderskud og til de små klatreaber, der er fulde af krudt)
116
Yndlings thebirkes
118126
Forfriskende eftermiddagsgåtur i Dyrehaven
128

Mere eller mindre sådan her kom vi ind i det nye år. En aften, der på mange måder stod i kontrast til nytårsaften året før, hvor vi sad helt ude på det yderste af stolene, med en tåre i øjenkrogen og uro i hjertet. Dengang skrev jeg dette indlæg, som på mange måder er enormt svært at kigge tilbage på.

Jeg kan slet ikke forstå, at 2016 havde så meget slemt at byde på. Godt vi ikke vidste det på forhånd!
Jeg er slet ikke klar over, hvordan vi kom igennem året. På en måde står det hele så klart og alligevel virker det hele så mudret og uskarpt i min erindring. På en måde er jeg SÅ klar til at sige farvel til det (satans) år, på den anden side er jeg slet ikke klar til at tage hul på et nyt…
Det var bare slet ikke mit år, på så mange punkter. Der er selvfølgelig altid små lysglimt midt i både storm og mørke, men det har ikke været nemt at få lyset til at skinne mere end i små øjeblikke. Jeg har så mange ord og tanker, der fylder, men de må få plads på et andet tidspunkt.
Lige nu vælger jeg at forsøge at se lyset, når det er der. Jeg glæder mig til, at det ikke skal vælges, men skinner så stærkt, at det kommer af sig selv. Heldigvis har vi 3 små lysglimt, der spreder smil og hjertevarme hver eneste dag <3 <3 <3

Udover savn og afmagt, afsluttede jeg også året med en hel del udfordringer arbejdsmæssigt, og det nye år har valgt at starte op, hvor det slap, så der er rigeligt at slås med lige nu, men sådan må det være.
Jeg glæder mig til at gå foråret og de lysere tider i møde. Jeg har så meget at være taknemmelig for, så meget at glæde mig til. Vi har lagt gode planer for de næste måneder, der blandt andet byder på en fantastisk rejse til Frankrig, Disneyland og Paris og dét er da værd at se frem til!

Håber I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år.
Må I få et fantastisk ét af slagsen, med masser af kærlighed, lykkestunder og rarheder

2 kommentarer

  • Ja, 2016 bød vist, som alle livets år på lidt af både surt og sødt for de fleste(: Vi må håbe på flest søde i år.
    Dejlige nytårs glimt!
    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Ja, alle år har selvfølgelig både sødt og surt at byde på, men det år, jeg mistede min far, vil nok altid huskes som et år med megen (og mest) sorg.
      Jeg håber, 2017 byder på flere af de gode stunder.
      Godt nytår til dig og god weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du kan nå det endnu... Noget om vores nytårstradition