I syv sind – hvornår er man gammel nok?

Indlægget er sponsoreret

Jeg hørte forleden et radioprogram, hvor én havde skrevet ind, om hun skulle give sin søn på 8 år en mobil og jeg fik pludselig store ører, for det er præcis det dilemma A og jeg står i.

Skal W have en mobil?
Der er allerede flere i hans klasse, der har en og på sidste forældremøde var det endnu en gang oppe at vende. Som i så mange andre sammenhænge, sker der tit det i en klasse, at en fjer bliver til fem høns. Og information kan hurtigt komme til at blive forelagt lidt usandt, hjemme ved spisebordet – f.eks. kan det hurtigt komme til at lyde som om, at ens barn er den eneste, der ikke har sin egen mobil eller iPad. Og så er det meget smart, lige at bringe emnet op til et forældremøde, så det kan blive afklaret en gang for alle, hvor meget sandhed der er i den påstand 😉

Jeg kommer til konklusionen fra radioprogrammets gæster lidt senere. Først vil jeg forsøge at få styr på mine egne tanker omkring det…

Min første reaktion på, om W skal have sit ønske om en mobiltelefon opfyldt, er helt klart nej. Det er han da alt for lille til. Men når jeg så tænker lidt dybere over det, så bliver jeg alligevel ret meget i tvivl….

Både fordi jeg ikke helt kan mærke, om det er fordi jeg er bange for at blive ’dømt’ af andre, hvis min søn på 8 år har sin egen mobiltelefon, at jeg ikke synes han skal det. Eller om det er fordi jeg er bange for, at han kan bruge den til ting jeg ikke kan kontrollere eller pludselig får spil-o-mani. Det er vel egentlig nok en blanding af det hele….

Desværre har jeg ikke erfaring fra min egen barndom at trække på og W er vores ældste, så det er første gang vi står overfor overvejelsen…

I bund og grund vil jeg virkelig gerne, at W kan få lov at være barn så lang tid som muligt. Og jeg vil gerne skærme ham for al den grusomhed, som man også kan blive mødt af, når man har adgang til internet.

På den anden side, så vil jeg heller ikke bare sige nej til teknologi, fordi ’da jeg var barn, da trillede vi med sten og keeeedede os og det var sååå sundt’. Jeg er selv stor fortaler for teknologi og bruger det mange timer hver dag, både på arbejde og når jeg har fri. Man kan vel også lære en del, både mht. stavning og læsning, når man har en mobil som hjælper?

Jeg synes også det kunne være vildt rart, at han kunne skrive til os, når han er kommet godt frem til f.eks. fodboldtræning. Selvom han har cyklet selv af sted til det i snart halvandet år, er det stadig ret grænseoverskridende for mig, at lade ham køre af sted selv og ikke vide, om han er kommet godt frem.
Men jeg bliver på den anden side i tvivl, om ikke det hører med, som en del af løsrivelsesprocessen? (Som måske starter så snart ens barn får klippet navlestrengen og varer, til de flytte hjemmefra – eller nok egentlig resten af livet?)
Vi har heller ikke fastnettelefon derhjemme og W er ikke begyndt at være alene hjemme – endnu – men vi har allerede haft snakket om det flere gange, hvordan vi skal løse det, når den tid kommer. For jeg synes han skal kunne komme i kontakt med os, hvis noget ’driller’.

Udover det praktiske aspekt, så er jeg også bange for, at han skal komme til at føle sig udenfor, hvis jeg holder fast på, at han først skal have en mobil, når han bliver 10 eller 13. At det ligefrem kan blive ’mobbegrundlag’ på et tidspunkt, hvis han ikke har en mobil. Indtil videre er der kun nogle stykker i klassen, der har en mobil, men det kan jo hurtigt ændre sig. Nu er det også snart jul og jeg tror, der står mange mobiler og iPads på ønskesedlerne rundt omkring…. Men jeg ved selvfølgelig ikke, hvor mange af de ønsker, der bliver opfyldt.

I bund og grund tror jeg, det vigtigste er, at man laver et sæt spilleregler, inden man installerer sit barn med en mobil. Og finder et abonnement, der kan imødekomme de regler.
Og blive ved at snakke om, fortløbende, hvordan man opfører sig med en mobil. Hvad man må og ikke må. Hvornår den kan bruges og hvornår den skal holde fri. Og snakke om digital mobning, så man gør alt man kan, for at undgå det.

Faktisk har vi en gammel telefon liggende, som vi kunne starte ud med, hvis det skulle være. Hvis vi beslutter os for, at det kan være en god idé. Så er det bare liiiige det med at beslutte sig… 😉

Jeg har dog fundet et abonnement hos OiSTER, som dækker mine mobilregler ret godt:

– Man kan nemlig lave saldokontrol, så man kan sætte et max beløb på forbruget – det ville virkelig lette min bekymring for kæmpestore overraskelsesregninger!
– Spærre for indholdstakserede SMS’er, så ungerne ikke pludselig har doneret penge til et eller andet eller købt skøre ringetoner, med tidens popmelodier
– Online selvbetjening, så man kan følge med i forbruget
– Og så kan der spærres for udlandstelefoni.

Derudover koster abonnementet ikke en formue og hvis hele familien har OiSTER abonnement, ringer man gratis til hinanden (og alle andre OiSTER kunder, selvfølgelig)

Herunder er et nemt prisoverblik over børneabonnementerne – og her kan du læse meget mere om det

1 times taletid / 1 GB data til 49 kr./md. Inkl. Fri SMS, MMS og OiSTER til OiSTER (ring frit imellem OiSTER kunder)

2 timers taletid / 2 GB data til 59 kr./md. Inkl. Fri SMS, MMS og OiSTER til OiSTER (ring frit imellem OiSTER kunder)

 

Og så til radioprogrammets dom; de tre kendte hoveder, der skulle tage stilling til spørgsmålet, var ikke i tvivl. De synes alle sammen, at drengen på 8 år skulle have en mobil. Måske ikke den nyeste smartphone, men en telefon, der kunne SMS’e og måske gå lidt på internettet også, i hvert fald så han kunne spille på den. Bum. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at de ville være enige i den sag. Men det satte da mine egne tanker ret meget i sving og gav min lidt (læs: ret) afvisende side, noget at tænke over…

Nu gad jeg så virkelig godt høre jeres tanker omkring emnet. For som nævnt, så har jeg ingen erfaring at trække på. W er jo vores første, største 🙂
Hvad tænker I? Har I gjort jer tanker om, hvornår det er tid til at indføre mobil derhjemme? Hvornår har I indført det? Hvorfor/Hvorfor ikke? Uh, jeg kunne godt tænke mig at blive lidt klogere på jeres tanker eller erfaringer

Rigtig god dag