Weekendglimt

I syv sind – hvornår er man gammel nok?

Indlægget er sponsoreret

mobil-oister

Jeg hørte forleden et radioprogram, hvor én havde skrevet ind, om hun skulle give sin søn på 8 år en mobil og jeg fik pludselig store ører, for det er præcis det dilemma A og jeg står i.

Skal W have en mobil?
Der er allerede flere i hans klasse, der har en og på sidste forældremøde var det endnu en gang oppe at vende. Som i så mange andre sammenhænge, sker der tit det i en klasse, at en fjer bliver til fem høns. Og information kan hurtigt komme til at blive forelagt lidt usandt, hjemme ved spisebordet – f.eks. kan det hurtigt komme til at lyde som om, at ens barn er den eneste, der ikke har sin egen mobil eller iPad. Og så er det meget smart, lige at bringe emnet op til et forældremøde, så det kan blive afklaret en gang for alle, hvor meget sandhed der er i den påstand 😉

Jeg kommer til konklusionen fra radioprogrammets gæster lidt senere. Først vil jeg forsøge at få styr på mine egne tanker omkring det…

Min første reaktion på, om W skal have sit ønske om en mobiltelefon opfyldt, er helt klart nej. Det er han da alt for lille til. Men når jeg så tænker lidt dybere over det, så bliver jeg alligevel ret meget i tvivl….

Både fordi jeg ikke helt kan mærke, om det er fordi jeg er bange for at blive ’dømt’ af andre, hvis min søn på 8 år har sin egen mobiltelefon, at jeg ikke synes han skal det. Eller om det er fordi jeg er bange for, at han kan bruge den til ting jeg ikke kan kontrollere eller pludselig får spil-o-mani. Det er vel egentlig nok en blanding af det hele….

Desværre har jeg ikke erfaring fra min egen barndom at trække på og W er vores ældste, så det er første gang vi står overfor overvejelsen…

I bund og grund vil jeg virkelig gerne, at W kan få lov at være barn så lang tid som muligt. Og jeg vil gerne skærme ham for al den grusomhed, som man også kan blive mødt af, når man har adgang til internet.

På den anden side, så vil jeg heller ikke bare sige nej til teknologi, fordi ’da jeg var barn, da trillede vi med sten og keeeedede os og det var sååå sundt’. Jeg er selv stor fortaler for teknologi og bruger det mange timer hver dag, både på arbejde og når jeg har fri. Man kan vel også lære en del, både mht. stavning og læsning, når man har en mobil som hjælper?

Jeg synes også det kunne være vildt rart, at han kunne skrive til os, når han er kommet godt frem til f.eks. fodboldtræning. Selvom han har cyklet selv af sted til det i snart halvandet år, er det stadig ret grænseoverskridende for mig, at lade ham køre af sted selv og ikke vide, om han er kommet godt frem.
Men jeg bliver på den anden side i tvivl, om ikke det hører med, som en del af løsrivelsesprocessen? (Som måske starter så snart ens barn får klippet navlestrengen og varer, til de flytte hjemmefra – eller nok egentlig resten af livet?)
Vi har heller ikke fastnettelefon derhjemme og W er ikke begyndt at være alene hjemme – endnu – men vi har allerede haft snakket om det flere gange, hvordan vi skal løse det, når den tid kommer. For jeg synes han skal kunne komme i kontakt med os, hvis noget ’driller’.

Udover det praktiske aspekt, så er jeg også bange for, at han skal komme til at føle sig udenfor, hvis jeg holder fast på, at han først skal have en mobil, når han bliver 10 eller 13. At det ligefrem kan blive ’mobbegrundlag’ på et tidspunkt, hvis han ikke har en mobil. Indtil videre er der kun nogle stykker i klassen, der har en mobil, men det kan jo hurtigt ændre sig. Nu er det også snart jul og jeg tror, der står mange mobiler og iPads på ønskesedlerne rundt omkring…. Men jeg ved selvfølgelig ikke, hvor mange af de ønsker, der bliver opfyldt.

I bund og grund tror jeg, det vigtigste er, at man laver et sæt spilleregler, inden man installerer sit barn med en mobil. Og finder et abonnement, der kan imødekomme de regler.
Og blive ved at snakke om, fortløbende, hvordan man opfører sig med en mobil. Hvad man må og ikke må. Hvornår den kan bruges og hvornår den skal holde fri. Og snakke om digital mobning, så man gør alt man kan, for at undgå det.

Faktisk har vi en gammel telefon liggende, som vi kunne starte ud med, hvis det skulle være. Hvis vi beslutter os for, at det kan være en god idé. Så er det bare liiiige det med at beslutte sig… 😉

Jeg har dog fundet et abonnement hos OiSTER, som dækker mine mobilregler ret godt:

– Man kan nemlig lave saldokontrol, så man kan sætte et max beløb på forbruget – det ville virkelig lette min bekymring for kæmpestore overraskelsesregninger!
– Spærre for indholdstakserede SMS’er, så ungerne ikke pludselig har doneret penge til et eller andet eller købt skøre ringetoner, med tidens popmelodier
– Online selvbetjening, så man kan følge med i forbruget
– Og så kan der spærres for udlandstelefoni.

Derudover koster abonnementet ikke en formue og hvis hele familien har OiSTER abonnement, ringer man gratis til hinanden (og alle andre OiSTER kunder, selvfølgelig)

Herunder er et nemt prisoverblik over børneabonnementerne – og her kan du læse meget mere om det

1 times taletid / 1 GB data til 49 kr./md. Inkl. Fri SMS, MMS og OiSTER til OiSTER (ring frit imellem OiSTER kunder)

2 timers taletid / 2 GB data til 59 kr./md. Inkl. Fri SMS, MMS og OiSTER til OiSTER (ring frit imellem OiSTER kunder)

 

Og så til radioprogrammets dom; de tre kendte hoveder, der skulle tage stilling til spørgsmålet, var ikke i tvivl. De synes alle sammen, at drengen på 8 år skulle have en mobil. Måske ikke den nyeste smartphone, men en telefon, der kunne SMS’e og måske gå lidt på internettet også, i hvert fald så han kunne spille på den. Bum. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at de ville være enige i den sag. Men det satte da mine egne tanker ret meget i sving og gav min lidt (læs: ret) afvisende side, noget at tænke over…

Nu gad jeg så virkelig godt høre jeres tanker omkring emnet. For som nævnt, så har jeg ingen erfaring at trække på. W er jo vores første, største 🙂
Hvad tænker I? Har I gjort jer tanker om, hvornår det er tid til at indføre mobil derhjemme? Hvornår har I indført det? Hvorfor/Hvorfor ikke? Uh, jeg kunne godt tænke mig at blive lidt klogere på jeres tanker eller erfaringer

Rigtig god dag

   

8 kommentarer

  • Line Kristensen

    Min på 8 år har “fået” min gamle med et abonnement jeg har købt ekstra. Og det er pga jeg engang imellem har nattevagt og har passet med at han skulle være alene i ca 45 min inden jeg kom hjem. Og det er rart for mig at vide, at han kan komme i kontakt med mig. Om det så bare lige er at sige at han er stået op eller hvis der skulle være sket noget. Bor heldigvis ikke mere end 5 min til arbejde. Men det er ikke en han har med andre steder pt, end herhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min nevø fik en telefon (kan ikke huske om han var 8 eller 9) som til at starte med kun fungerede på den måde at han havde den derhjemme, og når han var kommet hjem fra skole kunne han give sin mor et kald, sidenhen blev det udvidet sådan at han fik den med i skole og kunne ringe og spørge om han måtte gå med nogen hjem. Den kunne dog ikke gå på nettet. Nu er han 11 og har en form for smartphone så han kan spille pokemon og sådan. Hans søstre på 7 har også en telefon, men den kommer ikke med dem i skole. Den er kun derhjemme!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine K

    Min datter fik en mobil i 9 års fødselsdagsgave…
    Det passede med at hendes klasse skulle til at rykke over på den store skole og SFO, der er lidt længere væk og hun var begyndt selv at tage hjem nogle eftermiddage….
    I øvrigt passede det med at alle i hendes klasse enten havde eller fik mobil lige omkring overgangen til 3. klasse.
    Hun fik en ny mobil til ca 1500kr i gave af sin farfar og jeg sørgede så for et abbonement – hun har en gang kommet til at bruge al sin data op (hun har 1GB om måneden)i løbet af måneden, fordi hun ved en fejl ikke havde koblet sig på Wi-Fi – men det lærte hun så var vigtigt da hun pludselig ikke kunne spille pokemon GO mere eller forskellige andre ting, når vi skulle køre langt i bil…

    hun spiller en smule når hun er steder hvor hun ikke har mulighed faor leg eller anden underholdning (på bilture f.eks) men ellers bruger hun den mest til at ringe/skrive til os eller veninderne om legeaftaler og den slags…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Min søn er også 8 år. Han har ingen mobil endnu. Begge mine børn har en tablet (8 og 6 år), som de spiller på, og de har begge “spilo-mani” 😉 Så en mobil skal i vores hverdag først på bane, når der er behov for en telefon – og det er der altså ikke helt endnu.

    Vores dreng har længe været selv hjemme dog. Han kan snildt være selv, imens jeg kører datteren til legeaftale, går med hunden eller jeg tager ned og handler.
    Vi bor lige overfor skolen, så selvom de går selv i skole og hjem igen begge to – er der heller ikke behov for tlf. der.
    Han cykler også selv hen til nogle af hans kammerater, så på den måde er han egentligt rigeligt selvstændig, men føler ikke behovet for en tlf er der endnu.

    Når jeg er færdig med studiet til januar og forhåbentlig får et arbejde – så tror jeg, vi skal have en mobil liggende herhjemme. På den måde, kan de gå hjem fra SFO en halv time tidligere, så de lige kan komme hjem og slå hovedet fra, inden vi forældre kommer hjem, og den står på lektier og fritidsinteresser.Tænker mobilen skal fungere som en slags fastnet tlf. – så vi lige kan ringes ved, når de er kommet hjem og de kan få fat i os i tilfælde af andre ting.
    Så her kommer den altså ikke på banen, før der er et reelt behov.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Günes

    Selma har fået en af vores ældre Iphones (4s) og hun har et låst abonnoment hvor hun ikke kan på internettet uden wifi og med saldokontrol. Vi har mest sagt ja af praktiske årsager (mors tryghed ;-)) Det går rigtig fint, og hun bruger den faktisk ikke ret meget.. Jeg havde frygtet hun ville glo i den hele tiden.. God weekend 😉
    Kh. Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Min datter er kun 3 år men har brugt ipad (sammen med os) siden hun var helt lille. Vi har brugt det til at hun bliver vant til teknologi fra starten og har brugt det til at lære ord sammen dyre lyde, farver osv. Nu her bruger hun den selv som et break til et se lidt tegnefilm engang imellem.
    Jeg ved heller ikke hvornår min datter skal have mobil og havde faktisk også tænkt at 8 år er for tidligt. Men det er også svært hvis alle de andre har en…
    Når hun skal begynde at cykle hjem/bus selv fra skole så tænker jeg det kunne være rart med en. Men det er jo ikke de første år i skolen hun skal det.
    Jeg følger lige med her selvom det kan være ændret om 5 år hvad der er “normalt” 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Vi har 3 drenge på 8,9 og 12. De har nu alle en iPhone .. tror den første fik da han var 9 år og de 2 andre da de var 8.. det sjove er at ønsket var så stort og uudholdeligt, men efter de har fået dem blir de ikke brugt ret meget… kun som ekstra sikkerhed i at ringe hjem osv.. de har en god alder til at tale om og forstå der skal være regler ift internet osv og vi synes det har været den bedste løsning .. de bruger dem også tit til at høre musik eller lydbøger og det fungerer så fint at de kan høre hver deres.. vi var skeptiske og bekymrede inden, men slet ikke efter..;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg er selv lærer i indskolingen og mor til en dreng på 8 år i 2. klasse.
    Han er efterspurgt en mobil længe efterhånden, og vi har den aftale, at jeg får ny mobil til næste år, og så får han min den gamle.
    Han vil alligevel begynde at få lov til selv at cykle hjem fra skole til den tid, hvor han vil skulle være alene lidt, og så kan jeg få fat i ham og omvendt.
    Men der skal da helt klart megen snak til inden, så han ved, hvornår og til hvad man bruger den.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendglimt