Når det er 30 grader...

Cirkusfest med klovnerier, ballerinaer og kager i massevis

023015 020028 030 035 039 040045 050 051 054 056 042060 062 063 065 080 085 088 097 111 125 text

I går, på en fantastisk solskinsdag, blev vores stue proppet med glæde, hygge, cirkussjov, kærlighed, snak og kagespisere.

Selvom det snart er 2 måneder siden W fyldt 8 år, så havde han ikke fået en rigtig fødselsdagsfejring, altså sådan en med gæster, pomp og pragt 😉
Selvom det kan være nok så skønt at have fødselsdag i sommerferien, så giver det også nogle begrænsninger. Men det skal nu ikke være sådan, at fordi man fylder år mens de fleste har ferie, så skal man ikke fejres med manér.
Nu er W overhoved ikke sådan én, der går og forventer en masse og føler sig forbigået, overhoved ikke faktisk, men jeg synes ikke det skal være sådan, at vi kigger tilbage engang og tænker ‘nå ja, det var det år hvor vi heller ikke fik fejret dig, fordi vi skulle på sommerferie’…

W havde ønsket sig en cirkusfest og det ønske ville jeg gerne opfylde, så jeg gik i tænkeboks i forhold til kagepynterier, snacks og fødselsdagspimp.

Verdens bedste jordbærkage blev til et stribet cirkustelt, luksusromkuglerne blev til 20 kilos vægtstænger, til de bomstærke mænd (og ballerinaer) omkring bordet, hindbærsnitterne blev til cirkusdyr, chokolademuffinsne blev til klovneansigter, jordbærlagkagen var en farlig cirkusløve, bollerne var grove, kagemanden lækker som fødselsdagsbarnet og snacksne både frugtrige og poppede.

Der var kaffe på kanden og solskin i k(r)oppen, og efter smovserier stod den på skyggehygge i haven og fodboldkamp for store og små. Mindstemanden ville gerne underholde og gik fra den ene til den anden, for at få et hurtigt kram eller hjælp til at få fat i en lille snack.

Den 8-årige faldt lykkelig i søvn, mens jeg dasede på sofaen og glædede mig over, at vi havde valgt at fejre ham på en dag, der bød på solskin som prikken over i’et <3

2 kommentarer

  • Marie

    jeg er helt blæst bagover. Af alt dit bagværk og indretning, luksus på alle planer! wauw. Og jeg elsker at se alt det du bruger af service. meget inspirerende. Har I bare forskellige slags af RC tallerknerne ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak for din søde kommentar Marie 🙂
      Ja, vi har bare forskellige RC tallerkner og også andre mærker og så ryger de på bordet, som de nu står i skuffen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når det er 30 grader...