Weekend lykkeglimt

Opskrift på lækre, råstegte kartoffelskiver

034030 032 037061

Herhjemme kan der sagtens ryge kartofler på bordet et par gange i løbet af en uge.
Drengene er vilde med kartofler og jeg synes de er nemme at arbejde med og hurtige at gøre spiselige – og så kan de tilberedes på mange forskellige måder, så det ikke bliver det samme dag ud og dag ind

Vi kan ret godt lide den sprøde kartoffelvariant, når de skæres i stave og tilberedes i ovnen som pommes frites. Men for at gøre det lidt anderledes indimellem, så laver jeg dem indimellem til råstegte kartoffelskiver i stedet. Og de er også et kæmpe hit på middagsbordet herhjemme!

Sprøde, krydrede, smagfulde, varme, bløde kartoffelskiver, der passer sig selv i ovnen, mens man forbereder resten af middagen.

På opfordring kommer min fremgangsmåde her

Du skal bruge: 

(Øko) Kartofler, jeg bruger ca. 1 kg til os 5, hvis der også er andet tilbehør på bordet til middagen
Lidt olie, f.eks. olivenolie
Krydderier efter smag, jeg bruger gerne paprika, chili, havsalt og peber

Sådan gør du: 

Vask kartoflerne, skræl dem evt.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft, gerne med grill for oven.
Skær dem i skiver, jo tykkere du skærer dem, jo længere skal de stege i ovnen.
Put kartoffelskiverne i en stor skål. Dup dem let med køkkenrulle og ryst skålen undervejs, så skiverne vender sig og bliver tørret. Pas på med at gnide for meget med papiret, så det går i stykker og køkkenrullen sætter sig på skiverne 😉
Hæld et par spiseskefulde olivenolie ud over skiverne og ryst skålen, så det fordeler sig.
Hæld skiverne ud på en bageplade med bagepapir. Drys krydderier over og sæt pladen i ovnen.
Alt efter ovn og tykkelse på kartoffelskiverne, skal de stege i 20-35 minutter. Vend dem rundt på pladen efter ca. 15 minutter. Hold øje med dem, så de ikke bliver sorte. Sluk evt. for grillen når de er ved at være gennemstegte eller skru lidt ned for varmen.

Og så er der ellers kartoffelmedaljer til middagsbordet 🙂

Rigtig god aften derude

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend lykkeglimt