Klaustrofobisk sorg

I dag….

054

Lige nu, når det her indlæg går i luften, er jeg på vej på arbejde på min (nye) cykel. Med et kæmpe smil på og en masse flaksende sommerfuglevinger, der kilder mit maveskind indeni 🙂
I tasken foran, i cykelkurven, har jeg en (stor) madpakke, med lidt af hvert, til den store og lille sult og en notesbog til alle de nye ting jeg skal præsenteres for.
Jeg glæder mig til jeg kan fortælle lidt mere om det hele….

Imens er L på vej til 1. dag i vuggestuen, sammen med A.

Vores første dag i et helt nyt kapitel. Første dag i resten af vores liv. En dag vi har ventet på med spænding og glæde de sidste par måneder.
Ja altså, L har nok ikke ventet særlig meget, men jeg er ret overbevist om, at han nok skal synes det er ret fedt at gå i vuggestue. Et nyt, spændende sted der skal udforskes, med en masse nye venner der skal efterlignes og laves ballade sammen med 😉

I 12 år har jeg (blandt meget andet) drømt om at kunne cykle på arbejde og det ønske er gået i opfyldelse nu. Jeg håber, at alt det andet også lever op til mine drømme – og mere til. Jeg vil ihvertfald gøre alt hvad jeg kan for, at det er sådan det bliver. Jeg bliver glad og varm indeni når jeg tænker på alle de spændende ting der venter (på) mig.
Der venter mig, uden tvivl, en masse hårdt arbejde, men jeg er også temmelig sikker på, at det bliver sjovt samtidigt og så kan det næsten ikke blive bedre, hvis du spørger mig 🙂

Jeg forestiller mig, at meget af min energi kommer til at gå til nyt arbejde og familie de næste dage og uger. Jeg kan godt huske hvor trættende det er at starte på noget nyt. Men mon ikke der i det mindste bliver plads til et lille Instagram glimt (@mormedmegetmere) eller et Snap (Mormedmegetmere) i ny og næ… Det er nok dér chancerne for et lille update er størst, så følg endelig med der, hvis du har lyst 😉

Jeg har dog forberedt lidt af hvert her til bloggen, så der bliver ikke helt stille. Der venter blandt andet endnu en omgang campingglimt og postkort fra nogle af de steder vi besøgte i ferien.

Nu vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig mandag!
Håber I får en rigtig skøn, ny uge og glædelig 1. august (ja, jeg undlader at kommentere på, hvor vildt det er, at det allerede er august 😀 )

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klaustrofobisk sorg