Lykkeglimt

På tur til De Danske Sydhavskyster – Knuthenborg safaripark og Danmarks Borgcenter

Indlægget er sponsoreret

2016-07-151018 text 022 023 034

Som jeg nævnte forleden, så kickstartede vi vores sommerferie med en tur til De Danske Sydhavskyster.
Vi var så heldige, at være blevet inviteret der til, for at besøge Knuthenborg Safaripark og Danmarks Borgcenter.

Begge er steder vi ikke har været før. I det hele taget har vi ikke rigtig opholdt os i den del af Danmark før, så vi var spændte på at komme af sted.

Vi tog hjemmefra ved 8 tiden onsdag morgen, med campingvognen spændt efter bilen.
Drønede ned gennem Jylland og (smukke) Fyn og landede ved færgen kvart i 11. Både A og jeg synes faktisk det var helt afslappende at køre med en campingvogn bagefter, det var som om vi også kom helt ned i tempo, i stedet for at ‘skulle’ drøne af sted. Og så er der virkelig smukt på den sidste halvdel af turen, det er en fryd for øjet at sidde afslappet og ferieklar på passagersædet og kigge ud på marker, bindingsværkshuse, solskinskyssede bølgeskvulp og blå himmel.

Vi var SÅ klar på at få kureret vores færgefrygt og få en god færgeoplevelse ovenpå turen til Kristiansand og satsede på, at det ville blive en god overfart, uden bølger og ubehag 🙂 Det blev det heldigvis også. Den var faktisk yders behagelig. Med solskin på dæk og ingen blæst. Og så selvfølgelig med skøn udsigt fra start til slut.
Overfarten tog 45 minutter og man skal kun være der 15 minutter før, så det er nemt at krydse (noget af) Danmark på den måde. Og for os er det en fordel at tage færgen, for imens vi rejser, kan vi (og især drengene) gå rundt og fyre lidt krudt af, i stedet for at sidde stille på bagsædet.

Da vi landede i Knuthenborg Safaripark var det ved at være tid til frokost, så det var noget af det første vi fik styr på. Det er ikke til at koncentrere sig om at se på dyr og lege, når maven knurrer.
Derefter gik den vilde jagt rundt i parken; først på den kæmpemæssige legeplads, hvor vi vist kunne have brugt hele dagen, og så på vilde dyr og glade dyr. Vi kunne sagtens have brugt meget længere tid i parken, end de 4 timer vi var der, men sådan er det nok altid med børn. De bliver aldrig helt færdige med det der er sjovt og klar til at komme med videre vel? 🙂

Vi kørte fra parken og op til Faxe, hvor vi havde fået en plads på campingpladsen Feddet. En 5-stjernet campingplads med noget for enhver – og også med indendørs aktiviteter, hvilket er et stort plus for os, når nu man aldrig kan vide med det danske vejr (og meteorologerne, der konstant laver om på vejrudsigten)

Men vejret var skønt hele dagen, lige fra vi kørte af sted og til vi lagde os i sengen om aftenen. Dejlig start på sommerferien i Danmark 🙂

056ferie 090 0963162016-07-152Efter en god nats søvn i campingvognen (wihuuu, min første nat som campist 🙂 ) og hyggelig morgenmad i forteltet, pakkede vi os sammen i bilen og kørte mod Vordingborg og Danmarks Borgcenter.

Da vi var i Kristiansand snakkede vi en del om, at det var en dansk konge, der havde grundlagt byen, så drengene synes det var spændende at være et sted, hvor konger engang herskede og hvor alting var meget anderledes, end det er i dag.
I det hele taget synes de, at historie er ret spændende, når det bliver præsenteret på en anderledes måde, som f.eks. på Borgcenteret, hvor man bliver guidet rundt ved hjælp af iPads. Og hvor man får lov at se nogle af de ting, der bliver fortalt om. F.eks. kan man, via iPad’en se hvordan der så ud engang, med borgmure und alles. Virkelig imponerende lavet. Vi var alle 4 (5) ret optagede af det hele.

En tur rundt på museet, både indenfor og udenfor, en tur op i Gåsetårnet, en gåtur i de smukke omgivelser museet ligger i og en lækker frokost senere var det tid til at komme videre. Men så opdagede vi, at drengene kunne lave ting i værkstedet og en time senere havde de både præget mønter og lavet halskæder, som de stolt bar gennem gågaden 🙂 Vi sluttede af nede i byen, med en lækker is, til lyden af musik og god stemning omkring os. Vi var landet i Vordingborg lige midt i deres festuge, det var en ret fin bonus 🙂
Vi endte med at bruge hele dagen på Borgcenteret, fordi det var så fedt. W var især vældig imponeret og havde nærmest ikke tid til at spise frokost, han ville hellere høre flere historier 🙂
W: ‘Mor, jeg troede slet ikke det var SÅ fedt her’

1271431381391501512016-07-15

Vi var først tilbage på campingpladsen kl. 18, hvor vi gik en tur rundt på campingpladsen, for den skulle vi også nå at udforske. Vi spiste sen aftensmad, for vi var ret mætte ovenpå den skønne frokost, i smukke omgivelser der bestemt var en konge værdig 🙂

To dejlige dage på tur til De Danske Sydhavskyster. Nemt og ligetil at køre derned og super smukke omgivelser. Vi har snakket om, at vi, næste gang, må en tur i Lalandia, til Møns klint og BonBonLand. Selvom jeg er vokset op på Sjælland, har jeg aldrig været de steder, men det kunne da være sjovt at krydse det af på listen over must-do’s også 🙂

Håber I har en rigtig skøn fredag! God weekend her fra – nu står den på campingFERIE 🙂

1 kommentar

  • Hvis dine drenge er vilde med historie er der også Middelaldercenteret i Nykøbing F, hvis I engang skal derned af igen.
    Jeg er vokset op lige ved siden af, og kom der i mange år til sankt hans hvor de affyrer bliden og der er tit også ridderturnering 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykkeglimt