Feriedagbog fra Kristiansand dag #5 - sommerferie i Norge

Skørt eller genialt?

Indlægget er sponsoreret

Indimellem, så gør de kære nordmænd nogle ting, som vi andre liiiige skal se lidt an først eller overbevises om en ekstra gang. Men jeg tror nu altså det er fint nok at få rykket sine tanker, rutiner og holdninger lidt indimellem, ik?

Har I måske hørt om den maratonlange video de lavede, hvor de optog en togtur gennem Norge og afspillede den på tv – med kæmpe seertal til følge? Det lød altså ret skørt i min verden, da jeg hørte om det første gang, men på den anden side, så er det da også meget godt at vende tingene lidt på hovedet indimellem og se (sin egen og den store) verden lidt anderledes… Og dem der så ikke lige kommer på sådan en togtur, de får mulighed for at se det smukke land hjemme fra sofaen – gratis…

I Visit Norways nye kampagne #sheepwithaview, ser man Norge fra et fårs perspektiv. Og ja, hvorfor ikke?
Nu hvor jeg har haft tid til at tænke lidt over det, må jeg nok erkende, at jeg synes det er mere genialt end skørt, omend jeg tænkte det omvendt lige da jeg hørte om det 😉

Tillad mig at præsentere jer for fårene; Lars, der bor i Trøndelag, Frida, der bor i Fjord Norge, Erik fra Syd-Norge og Kari fra Nord-Norge.
De 4 får har hver deres interesser og rapporterer lystigt om alt det der foregår, lige netop der hvor de er.
Apropos vores nylige tur til Norge, så bor Erik i det sydlige Norge, lige der hvor vi var. Og han har masser af gode forslag til ting man kan lave, hvis man vover sig derover.

Da vi var på tur i Kristiansand mødte vi også en flok får, men Erik var vist ikke iblandt dem. Vi havde til gengæld 3 bjerggeder med. De kendte dog ikke så meget til området, men lod sig bare rive med og gik derhen hvor de ville… 🙂
946 955

Du kan følge de 4 guides aka får, på Instagram på @sheepwithaview, hvor de byder på smukke billeder, skøre fortællinger og sjove indslag, og på Facebook lige her

Men jeg er nødt til at advare: billederne er ret så fantastiske og man får lyst til at tage til Norge når man ser dem. Især hvis man har været på besøg i Norge før, kan abstinenser opstå… Jeg kan heller ikke love, at du ikke vil komme til at grine højt (for dig selv) eller ihvertfald trække på smilebåndet (hvis du er i lidt dårligt humør og lige skal kickstartes), for de er altså skøre, de får – ihvertfald hvis du spørger mig 🙂

Hvad synes du? Hvilket får er din favorit?
Kan man andet end at være misundelig på udsigten fra deres ‘kontor’? 😉

 

Det øverste billede er lånt af Visit Norway

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feriedagbog fra Kristiansand dag #5 - sommerferie i Norge