Når baby vågner 4.45....

Opskrift på sprøde forårsruller uden friture – med masser af grønt

forårsruller uden friture opskrift forårsruller kylling

De her hjemmelavede, sprøde forårstuller, lavet helt uden friture og andet griseri, er altid et hit på middagsbordet herhjemme. Både hos store og små.
Og så er de proppet med gode sager og en masse grønt, som glider ned uden brok – det er da en fed bonus ik’? 🙂

På utallige opfordringer vil jeg forsøge at komme med opskriften på dem her. Det er lidt svært at komme med en helt specifik opskrift, for jeg synes det skal være op til fantasien at sætte grænserne hér, men jeg vil forsøge at beskrive min fremgangsmåde så I også kan lave nemme, sprøde forårsruller 🙂

Opskriften er til 2 voksne og 2/3 børn hvis du laver tilbehør til, som f.eks. en nudelsalat eller edamamebønner

Du skal bruge:

En rulle filodej – der er ofte to ruller i en pakke
Grøntsager, f.eks. gulerødder, kål, majs, broccoli, blomkål, ærter, rødbede, peberfrugt – det skal helst ikke være alt for ‘våde’ grøntsager som f.eks. tomater, da det så bliver svært at få dejen sprød
I forhold til mængderne, bruger jeg f.eks. det her til en omgang forårsruller: 2 store gulerødder, et par blade spidskål, en kop majs, et par buketter blomkål og en rød peberfrugt
4-500 gr. hakket oksekød eller kyllinge skåret i små stykker
Salt, peber og andre krydderier efter smag. Jeg bruger gerne paprika, chili, spidskommen og karry

Lidt olie til pensling

Tilbehør: Sød chilisauce og soya

Til nudelsalat: f.eks. en halv pakke (øko) fuldkornsnudler eller risnudler og grøntsager som avocado, edamamebønner, ærter, cherrytomater, honningmelon og (skov)jordbær. Det smager skønt med lidt sødt og surt, til de lidt soyasalte forårsruller

Sådan gør du:

Allerførst skal fyldet til forårsrullerne laves. Svits, brun og gennemsteg kødet i lidt olie i en stor gryde. Skræl og skær grøntsagerne i små stykker og vend det sammen med kødet. Tilsæt og smag til med krydderier. Vi kan godt lide det er lidt stærkt, men det er helt op til jer, hvordan I vil smage dem til 🙂

Når fyldet er lavet, skal forårsrullere samles. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og lad bagepladen være i ovnen imens.
Fold filodejen ud, så du har alle pladerne liggende foran dig på bordet i ét lag. Beslut om du vil lave små eller store forårsruller og skær derefter filodejpladerne i to eller tre lige store stykker.
Saml stykkerne i en bunke. Tag et enkelt lag af dej og læg det på bordet foran dig.
Læg lidt fyld forneden på stykket, ca. 5 cm fra kanten forneden og læg det lidt skråt. Fold det nederste stykke dej op over fyldet og fold siderne ind over også. Rul videre på rullen og brug al dejen. Fold dejen ind undervejs. Der skal rulles lidt hurtigt, da dejen er meget tynd og nemt kan gå i stykker, hvis fyldet får lov at ligge og ‘smelte’ dejen.
Læg rullen på et stykke bagepapir med samlingen nedad.

Når alle rullerne er foldet, skal de pensles med lidt olie og bages i ovnen i ca. 20 minutter. Sæt evt. bundvarme til, hvis du har den funktion på din ovn, så de bliver helt sprøde underneden også.

Imens rullerne er i ovnen, koger jeg nudler et par minutter i en gryde, lader dem køle hurtigt af i et dørslag, skærer grøntsager i mundrette bidder og vender det hele sammen. Drysser lidt citronsaft og peber udover til slut og så er salaten klar til servering sammen med rullerne.

Servér rullerne direkte fra ovnen, lune og lækre. Læg dem gerne på en rist, da de nemt bliver bløde i bunden, hvis de lægges varme på en tallerken.
Skær et lille snit på langs af forårsrullen og hæld lidt chilisauce og/eller soya ned i rullen – HAPS! 🙂

TIP! Hvis du bruger dej fra frost, så vær opmærksom på, at den skal tø op i køleskabet i 4-6 timer, før den kan bruges

TIP! Denne ret er virkelig god, hvis du har børn med i køkkenet. De kan både skrælle, skære, røre i gryden, smage til og hjælpe med at folde og pensle rullerne.

Juli 2014 009 Juli 2014 023 springrolls homemade

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når baby vågner 4.45....