Når livet vil én det godt - hvad jeg skal efter sommerferien

Cykelsæde til baby og børn – jeg anbefaler…

Indeholder reklamelinks

yepp cykelstol anbefalingbarnestol cykel cykelstol barn test cykelstol barn barnestol yepp

Det der med udstyr til baby og børn kan være noget af en jungle. Som mor til 3, har jeg efterhånden erfaret lidt af hvert og hvis nogen af jer kan få glæde af mine erfaringer, så deler jeg gerne ud af dem 🙂

Det cykelsæde som de to store brugte, var ved at være ret slidt, så vi ønskede os et nyt til L. Vi cykler en del, så det er penge der er godt givet ud og de har alle tre nydt at sidde bag på vores cykler. L jubler og hviner, når vi drøner af sted, og stikker gerne hænderne op under trøjen på den der tramper i pedalerne og kilder undervejs 😉 Så hyggeligt

Til L fik vi et cykelsæde af mærket Yepp. Ikke et mærke jeg kendte i forvejen, men hold da op hvor blev jeg / vi positivt overraskede over det! Det er simpelthen så godt og jo mere vi bruger det, jo flere fordele opdager vi ved det.
Og så er det endda testvinder  – også – i 2018.
Sædet har vi købt lige her

Nogle af cykelstolens mange gode egenskaber – set med vores øjne:

  • Der er gode, store reflekser bagpå, flere steder endda
  • Sikkerheden er i top
  • Den er meget mere gedigen, end de andre cykelstole vi har kigget på og den vi havde før
  • Den har vundet Bedst i test flere år i træk – nu forstår jeg godt hvorfor
  • Den er lavet i et blødt ‘skum’materiale og ikke i hård plastik, som mange andre
  • Den er monteret med lås, så svage sjæle ikke kan rende med sædet, mens cyklen står parkeret
  • 5-punkts selesystem
  • Fodstøtter med remme, så fødderne/benene ikke lige pludselig havner farlige steder
  • Afskærmning til hjulene, så fødder, jakker, snore osv. ikke kan sætte sig fast i dækkene/egerne
  • Godkendt op til 22 kg. (fra 9 mdr og opefter)
  • Den kan fås i flere forskellige farver (altså ikke så meget en komfortting, men det er da meget sjovt at kunne sprælle lidt, hvis man har lyst 🙂 )

Der kan tilkøbes et super smart beslag, så man hurtigt og nemt kan flytte barnestolen fra én cykel til en anden. Virkelig et plus for os, da det er forskelligt, om det er A eller jeg, der skal cykle med L bagpå
Og så kan der også købes regnslag, så de kære små sidder godt dækket ind bagpå 🙂

Nå, det var et lille tip her fra. Fik lyst til at dele glæden over en cykelstol med jer.
Det er med at nyde det, når der er baby/børnegear, der virker efter hensigten og mere til 🙂

Dejlig dag og weekend til jer alle sammen!

3 kommentarer

  • Linda

    Den har vi også brugt i 4 år. Super cykelsæde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Herhjemme fra jeg Yepp modellen til styret, mens min mand har sædet til bagpå. Begge sæder fungerer super godt. De kører nu på andet barn med fire års mellemrum, men det ses ikke det mindste. God søndag og tak for en inspirerende blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Åh, jeg kunne ikke være mere enig. Det er en lækker stol. Vi bruger den flittigt til vores N på tre år og vores A på et år. Også kun gode anbefalinger herfra.
    Ha en skøn dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når livet vil én det godt - hvad jeg skal efter sommerferien