Vuggestueopstart - status

Hvad skal I på søndag? Kom med på sofari

009 012

sponsoreret-indlaeg-reklame.jpg-ny

Som mange af jer nok allerede ved, så er vi ret vilde med økologi herhjemme.
På søndag skal vi på sofari og se på grisebasser og drengene glæder sig.

Da jeg fortalte dem om det, spurgte W straks, om grise ikke bare hyggede sig dagen lang og gik og rodede i mudder. En hyggelig tanke, men desværre nok langt fra sandheden. Men jeg håber, at det er noget lignende vi vil få at se på søndag, når vi skal besøge en gård med økogrise.

Jeg har i lang tid forsøgt at overbevise min familie om, at man kan smage forskel på en økoflæskesteg og en konventionel flæskesteg. Men jeg tror ikke, de helt troede på mig. Indtil en dag for et par måneder siden, hvor de desværre ikke havde økoflæskesteg i disken i supermarkedet og jeg måtte købe en ‘almindelig’, fordi jeg havde lovet flæskestegssandwich 😉
Lige dér, omkring bordet om aftenen, sagde de helt uopfordret, at de godt kunne smage, at det ikke var kød fra en glad gris…

Når vi spiser, snakker vi ofte med drengene om, hvor maden kommer fra, hvordan den bliver til, hvor den gror osv.
Jeg fandt ud af på et tidspunkt, at W har haft lyttet efter, for han fortalte, at han var den eneste i klassen der rakte hånden op, da de havde emneuge om mad og læreren spurgte, om de vidste hvad økologi var.
Da vi lige havde fået L, spurgte han mig også; ‘Mor, er din mælk egentlig økologisk’ 😉

Så ja, mine drengene er vist underlagt min øko-fascination. Men jeg tænker, det ikke er det værste at vokse op med 😉
Derfor synes jeg også det er fedt, når organisationer og foreninger, som f.eks. Friland Økologi, arrangerer events, hvor børn kan komme ud og opleve økologi i børnehøjde og hvor vi voksne samtidig kan få et indblik i, f.eks. hvor kødet kommer fra. På den måde kan vi også få en bedre forståelse for, hvorfor en økologisk flæskesteg koster mere end en ‘almindelig’

På søndag kl. 11 står vi klar med madkurv og 2 (3) nysgerrige drenge, parate til at kaste os i høet, ae grise og få en rundvisning ‘på landet’.

Hvis I også vil med, så kan I finde en gård i nærheden af jer lige her

Måske vi ses? 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vuggestueopstart - status