Kære far…

Kære Far

Ord kan ikke beskrive min sorg. Men jeg har brug for at skrive mine tanker ned. Jeg har brug for at fortælle dig, hvor end du er nu, hvor meget du betyder for mig. Brug for at lade dig vide, at du altid vil være en del af mig. Både i handlinger, tanker og ord. Du skal vide, hvad jeg kommer til at savne. At du vil blive savnet!

Jeg troede du skulle være den drengene søgte hjælp hos, når de engang skal lave store afleveringer, skrive opgaver, lære det politiske spil. Jeg troede de skulle smittes med din enorme viden. At jeg skulle sende dem til morfar, når de engang bliver store og kloge og jeg ikke længere kan svare på deres (mange) spørgsmål. Ligesom du altid har svaret på alle mine…

Jeg troede du skulle nå at se Leander bliver stor, ligesom du har set William og Sigurd vokse. At han også skulle have glæde af at opleve sin morfar, bygge minder med dig, som han kan huske tilbage på.
Jeg vil sørge for at fortælle ham om sin fantastiske morfar, så han aldrig er i tvivl om, hvor han har sine evner fra!

Jeg troede drengene skulle blive voksne med morfar ved deres side. At de skulle blive store og give dig modspil. At jeg skulle se jer pjatte sammen, sådan mand-til-mand. Nyde at lade jer tage til fodboldkampe, lytte til jeres snakke og blive klogere på jer, når I foldede jer ud sammen.

Jeg troede du skulle følge dem til fodboldkampe, badmintonturneringer, gymnastikopvisninger og stævner. Som du gjorde det med mig; holdt styr på turneringsplanerne, heppede, gav mig energi og motivation til at fortsætte og kom med taktik og indspark, så jeg kunne udvikle mig.

Vi har besteget mange bjerge sammen, både bogstaveligt talt og i overført betydning. Tak for alle turene! Jeg elskede at nyde toppene med dig!

Jeg er ikke færdig med at vise dig alt det jeg har lært af dig. Jeg er ikke færdig med at lære af dig. Jeg er ikke klar til at undvære dig far. Jeg mangler at vise dig, hvor min rette hylde i mit arbejdsliv er.

Jeg forsøger at være taknemmelig for, at jeg har nået at have dig som far i 32 år.
At du har nået at se mig blive mor.
At A har nået at kende dig i 13 år også. Så vi kan snakke (indforstået) om dig, mindes dig, nu du ikke er lige ved min side længere. Men jeg er overmandet af uretfærdighedsfølelsen, for jeg forstår ikke hvorfor jeg skal undvære dig allerede!

Jeg har altid fået at vide, at jeg ligner dig. Både indeni og udenpå. Jeg vil gøre mit bedste for at det lever videre, jeg er stolt af at ligne dig!
Jeg glæder mig til at opdage ‘dig’ i drengene!

Du efterlader mig med et hul i hjertet, der aldrig vil blive lægt. Heldigvis! Selvom kærligheden, og derfor nu også sorgen, giver mig åndenød og klumper i hjertet!
Jeg forstår ikke, at du aldrig skal ae mig på kinden igen! Kigge på mig med smil i øjnene, snakke fjolle-engelsk, grine af mine skøre påfund og lytte interesseret, når jeg fortæller dig om noget jeg har oplevet.

Tak fordi du lærte mig at se tingene fra den lyse side, at kæmpe, stå ved sine principper, knokle for det man vil, rejse sig op, holde ud og grine!
Tak fordi du gav mig din skøre humor og dine gode evner til at hygge om andre. Dække et lækkert bord, med fint anrettet mad. Kræse for maden i køkkenet og nyde at servere den for dem vi har kær.
Tak fordi du har vist mig, at man kan finde et arbejde man elsker. At man kan leve for at arbejde og ikke blot arbejde for at leve.
Tak fordi du har lært mig at være nøjsom; at man skal tænke over hvad man bruger sine penge på, men at hele forskellen ligger i, at kunne kende forskel på sparsommelighed og nærighed!

Ingen kender dagen, før solen går ned, det har du i sandhed lært mig de sidste par år, selvom du ikke ønskede det skulle være sådan. Jeg gjorde alt jeg kunne, for at få det bedste ud af hver dag med dig far, men jeg føler mig stadigvæk snydt for så mange ting, vi ikke nåede.
Mit hjerte græder nu, fordi jeg betaler kærlighedens pris.

TAK for alt det du har givet mig, jeg gemmer det hele i hjertet, det lever videre der <3