1 år

Kære far…

002

Kære Far

Ord kan ikke beskrive min sorg. Men jeg har brug for at skrive mine tanker ned. Jeg har brug for at fortælle dig, hvor end du er nu, hvor meget du betyder for mig. Brug for at lade dig vide, at du altid vil være en del af mig. Både i handlinger, tanker og ord. Du skal vide, hvad jeg kommer til at savne. At du vil blive savnet!

Jeg troede du skulle være den drengene søgte hjælp hos, når de engang skal lave store afleveringer, skrive opgaver, lære det politiske spil. Jeg troede de skulle smittes med din enorme viden. At jeg skulle sende dem til morfar, når de engang bliver store og kloge og jeg ikke længere kan svare på deres (mange) spørgsmål. Ligesom du altid har svaret på alle mine…

Jeg troede du skulle nå at se Leander bliver stor, ligesom du har set William og Sigurd vokse. At han også skulle have glæde af at opleve sin morfar, bygge minder med dig, som han kan huske tilbage på.
Jeg vil sørge for at fortælle ham om sin fantastiske morfar, så han aldrig er i tvivl om, hvor han har sine evner fra!

Jeg troede drengene skulle blive voksne med morfar ved deres side. At de skulle blive store og give dig modspil. At jeg skulle se jer pjatte sammen, sådan mand-til-mand. Nyde at lade jer tage til fodboldkampe, lytte til jeres snakke og blive klogere på jer, når I foldede jer ud sammen.

Jeg troede du skulle følge dem til fodboldkampe, badmintonturneringer, gymnastikopvisninger og stævner. Som du gjorde det med mig; holdt styr på turneringsplanerne, heppede, gav mig energi og motivation til at fortsætte og kom med taktik og indspark, så jeg kunne udvikle mig.

Vi har besteget mange bjerge sammen, både bogstaveligt talt og i overført betydning. Tak for alle turene! Jeg elskede at nyde toppene med dig!

Jeg er ikke færdig med at vise dig alt det jeg har lært af dig. Jeg er ikke færdig med at lære af dig. Jeg er ikke klar til at undvære dig far. Jeg mangler at vise dig, hvor min rette hylde i mit arbejdsliv er.

Jeg forsøger at være taknemmelig for, at jeg har nået at have dig som far i 32 år.
At du har nået at se mig blive mor.
At A har nået at kende dig i 13 år også. Så vi kan snakke (indforstået) om dig, mindes dig, nu du ikke er lige ved min side længere. Men jeg er overmandet af uretfærdighedsfølelsen, for jeg forstår ikke hvorfor jeg skal undvære dig allerede!

Jeg har altid fået at vide, at jeg ligner dig. Både indeni og udenpå. Jeg vil gøre mit bedste for at det lever videre, jeg er stolt af at ligne dig!
Jeg glæder mig til at opdage ‘dig’ i drengene!

Du efterlader mig med et hul i hjertet, der aldrig vil blive lægt. Heldigvis! Selvom kærligheden, og derfor nu også sorgen, giver mig åndenød og klumper i hjertet!
Jeg forstår ikke, at du aldrig skal ae mig på kinden igen! Kigge på mig med smil i øjnene, snakke fjolle-engelsk, grine af mine skøre påfund og lytte interesseret, når jeg fortæller dig om noget jeg har oplevet.

Tak fordi du lærte mig at se tingene fra den lyse side, at kæmpe, stå ved sine principper, knokle for det man vil, rejse sig op, holde ud og grine!
Tak fordi du gav mig din skøre humor og dine gode evner til at hygge om andre. Dække et lækkert bord, med fint anrettet mad. Kræse for maden i køkkenet og nyde at servere den for dem vi har kær.
Tak fordi du har vist mig, at man kan finde et arbejde man elsker. At man kan leve for at arbejde og ikke blot arbejde for at leve.
Tak fordi du har lært mig at være nøjsom; at man skal tænke over hvad man bruger sine penge på, men at hele forskellen ligger i, at kunne kende forskel på sparsommelighed og nærighed!

Ingen kender dagen, før solen går ned, det har du i sandhed lært mig de sidste par år, selvom du ikke ønskede det skulle være sådan. Jeg gjorde alt jeg kunne, for at få det bedste ud af hver dag med dig far, men jeg føler mig stadigvæk snydt for så mange ting, vi ikke nåede.
Mit hjerte græder nu, fordi jeg betaler kærlighedens pris.

TAK for alt det du har givet mig, jeg gemmer det hele i hjertet, det lever videre der <3

   

21 kommentarer

  • Maiken

    Tårene triller ned af mine kinder for din sorg og smerte kan virkelig føles i den så fine, vemodige og kærlige tekst du har skrevet. Jeg ville sådan ønske, at du ikke skulle gennemleve sorgen, og at du ville have din far ved jeres side mange år endnu. Jeg tænker meget på dig i din svære tid. Knus Maiken

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det er så fint og smukt skrevet. Et skriv, som på alle måder går lige i hjertet på mig. Et skriv, som jeg selv kunne ha skrevet til min far. Det er snart 3 år siden vi mistede ham…- og ja, det bliver nemmere, men han fylder rigtig meget hos mig, hver dag stadigvæk. Et skriv så fint som dette gik direkte i hjertet på mig, og tårene triller ned af kinderne. Det er så svært at miste en forælder, i så tidlig en alder. Jeg var selv 29. Min far nåede at have kræft i 4 mdr, og jeg føler stadig den dag urimelighed over, at han skulle tages fra os som 60-årig! Netop som han skulle til at nyde alderdommen med min mor. Men for mig, har sorgen været “nemmere” at rumme, fordi jeg var “nødt til” at være noget for nogen – mor til mine børn! De gør i den grad hverdagen nemmere – og vi bevarer minderne om min far på bedste vis, med historier og billeder ♡ Kære Pernille, tak fordi du også hjalp mig med at sætte ord på det hele…- det vakte varme indvendigt – alt det bedste til dig ♡ Kram og tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et stort kram til dig, Pernille…smuk skrevet… <3

    Din far lyder til at have været en (s/k)ærlig mand – en mand, du sikker stadig vil kunne søge råd og vejledning ved – mon ikke han har sat så dybe spor, at du blot skal tænke "hvad ville far have gjort/sagt nu?".

    Mange tanker til jer alle i en svær tid.

    Kh. Pia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære P,
    Uhh det er hård læsning.. Men så smukt, stærkt og ærligt ❤️ Det er så uretfærdigt! Men som du selv skriver lever din far videre i dig med alle de styrker, den visdom og store kærlighed han har givet videre.. Kram og kys fra Line 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Æret være din fars minde.
    Du kan noget med ord.
    Og så virker du som et følelses-menneske samtidig med, du er robust. En sjælden kombination.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Kære Pernille

    Det var med en klump i halsen, at jeg læste dette indlæg. Hvor er det dog smukt skrevet – ærligt, rørende og propfyldt med kærlighed.
    Pas på dig selv og lad sorgen fylde! Men værn også om alt det liv, der bruser frem i dine tre drenge – det er her, du skal finde styrken.

    Mange hilsner herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak Nanna, du har så ret. Jeg forsøger at rumme begge dele, selvom det er svært. Den største ambilavens jeg til dato har skullet rumme og være i. Åh altså

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      I know…I sådan en proces er det både en velsignelse og en “forbandelse”, at man har nogle unger, der har brug for en – hver dag, hele tiden, altid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann Kathrine

    Kæmpe kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Olesen

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Smuk læsning <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    ♡!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Smukke ord. Din far lyder som et rigtigt skønt og empatisk menneske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Pernille, du skriver det så flot og fantastisk. Jeg kan fornemme Kjeld og se ham for mig når jeg læser dette. Det gør ondt, men iihh hvor udstråler det meget kærlighed <3 Alle tanker til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 år