Er det bedst, hvis det forbliver tabuer?

Opskrift på grov spelt focaccia – også et hit i madpakken

013001 006 029 033

Forleden kogte jeg en kylling, lavede suppe og gemte kødet til en omgang tarteletter. Det scorer ret mange point hos mine drenge, skal jeg hilse at sige 😉

Som tilbehør til suppen forsøgte jeg mig med et groft spelt focacciabrød. Jeg ville egentlig have bagt det med oliven og tomater, men jeg havde hverken det ene eller andet på lager, så det blev i stedet med rød peberfrugt og ost.
Men det er netop det gode ved focaccia, det kan bages med alt muligt godt, der nu måtte være i køleskab og skuffer – eller ‘bare’ med olivenolie og salt.

W var helt pjattet med brødet og ønskede straks at få et stykke med i madpakken. Det fik han og det var et hit – også for mig, så skulle jeg ‘kun’ smøre 4 madder til ham den dag 🙂

Focaccia gør sig også godt på frokostbordet, som tilbehør til en salat eller som lækkert indslag til brunch, tapas, grillmad eller på buffetbordet.

Du skal bruge:

20 gr. gær
1 tsk groft havsalt
7 dl lunet, lillefingervarmt vand (jeg bruger 5 dl kold og 2 dl kogende – du må ikke bruge lunkent vand fra hanen)
1/2 dl olivenolie
100 gr. havregryn
20 gr / 2 spsk kokossirup eller honning
300 gr. groft speltmel (eller grahamsmel)
275 gr. sigtet speltmel (eller hvedemel)

1/2 dl olivenolie til at dryppe ovenpå
Havsalt
Smagsgivere, f.eks. ost i grove stykker, halve cherrytomater, oliven, rosmarin, peberfrugt, halve skiver af squash eller hvad du nu er vild med 🙂

Sådan gør du:

Opløs gæren i det lunkne vand i en stor skål. Rør salt, olivenolie og kokossirup/honning ud i vandet. Tilsæt havregryn og det grove speltmel. Rør godt rundt. Tilsæt det sigtede speltmel lidt ad gangen. Det er ikke sikkert du skal bruge det hele. Rør godt sammen et par minutter, dejen skal være tyk som havregrød.
Lad dejen hæve med et klæde over i ca. 45 minutter
Hæld dejen over i en bradepande beklædt med bagepapir (min målte 25×40) og fordel dejen forsigtigt uden at slå al luften ud af den.
Lad den hæve i ca. 30 minutter.
Lad huller med fingrene og dryp olivenolie ud over. Drys med havsalt og de smagsgivere du synes.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Når ovnen er varm sætter du brødet ind på en rist i midten og bager det i ca. 45 minutter, til det er gyldent ovenpå
Hvis du bruger ‘våde’ smagsgivere som f.eks. tomater eller squash, skal det muligvis bages lidt længere.

Lad brødet afkøle lidt på en rist inden du brækker det i stykker og serverer det. Uhm!

Rigtig god fornøjelse hvis du kaster dig over det – og god lørdag aften til jer

2 kommentarer

  • Mie

    Det ser virkelig lækkert ud! Må jeg spørge, hvilken ost du brugte?

    Mvh. Mie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak Mie – og undskyld det sene svar.
      Jeg brugte en mellemlagret økologisk ost fra Riberhus, for det var lige den jeg havde på lager 🙂
      God weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det bedst, hvis det forbliver tabuer?