For et år siden….

… var min mave kuglerund og fuld af kærlighed og cirkelspark og ret meget i vejen for lagkagen 🙂 Min far blev 60 år og fejret med manér.

På lørdag bliver min far et år ældre. Det bliver desværre ikke til en fødselsdagsfest for fuld skrue i denne omgang, omend jeg synes han har fortjent det. Præcis som for et år siden, var jeg for et par uger siden overbevist om, at han slet ikke ville nå at blive et år ældre, men han kæmper alt han har lært (og mere til) og er så mega, ubeskriveligt sej, så nu er det håb vakt til live igen.

I går stod jeg på sygehuset ved min fars seng, med min mor ved min side, og besluttede, at hospice er næste skridt, så snart de kan udskrive ham. Det var svært, men det helt rigtige.

Jeg har svært ved at begribe alt det der er sket det sidste år. På en måde kan jeg mærke, at jeg ikke kan tage det ind. Jeg kan ikke forholde mig til det. Det er nok for stor en mundfuld at forsøge at bide over, på én gang…
Det har været et år med stor glæde og stor sorg. Store livsbekræftende oplevelser, der har forsøgt at opveje al den død, vi også har skullet se i øjnene.
På en måde et ret godt billede på livet, jeg er bare ked af, at det skulle være så tæt på mit hjerte, det hele.

I dag vil jeg gemme de gode minder fra sidste år i hjertet, og forsøge at bruge dem til at udviske noget af al den sygdom, der optager de fleste minder lige for tiden <3

Hvis du vil se indlægget fra sidste år, kan du klikke her