Tip om -15% på alt - også udsalg

Hjertevarmere

003 035 038005 018 text 030 035 033 038 005 012 018 057 059 074 150 006 011

Jeg vil starte den nye uge med en omgang hjertevarmere.

Det har været en begivenhedsrig uge, på godt og ondt. Store beslutninger er blevet truffet, W har kæmpet med sygdom, kræften har bidt fra sig og vist sit grimmeste fjæs og vi har sagt på gensyn til en masse skønne mennesker.

I torsdags holdt vi afslutning for S i verdens bedste børnehave. I dag har han haft første dag i en ny institution, der hvor W går i fritter (og skole), hvor han skal i skole næste år og hvor L skal starte i vuggestue om (under) en måned. D har været en svær beslutning at skulle flytte ham, men han er klar til det nu, og helt ærligt, så bliver det også rart at få samling på tropperne, så vi kun skal køre ét sted hen når der skal hente/bringes, for det tager trods alt en del tid at køre rundt i byen til det ene og det andet sted.
Nu får de en fælles referenceramme og det skal nok blive rigtig godt. Det er vist mest os forældre (okay, nok kun mig) der skal vænne os til det nye… 😉
S havde valgt, at vi skulle bage hans yndlingskage til alle de voksne, vandbakkelseskagemand, og han dikterede selv teksten, der skulle på. Til de 3 voksne på stuen havde han udset sig en omgang chokolade og som afslutning for alle kammeraterne, havde vi lavet frugt’monster’ og sommerfugle. Det var en god dag, omend jeg lige måtte tørre en tåre væk (fra min kind) hist og pist.

Min mor har strikket (endnu) en fantastisk vamset og blød trøje til mig, og med de kolde morgener foråret stadig byder på, bliver den nydt til fulde <3

Vi har været i haven og nyde solstrålerne. L fik endelig overvundet sin frygt og begav sig ud på en kravletur. De første par gange på græs kunne han virkelig ikke lide at røre ved det, så vi vidste hvor vi havde ham, når vi satte ham ned 😉 Han øver sig på at tage de første skridt selv, jeg forstår ikke hvorfor han har så travlt!…

Det sidste billede er af en annonce jeg faldt over forleden, der bragte smilet frem. Jeg troede det var en helt almindelig cykelhandler, men de har åbenbart lidt af hvert – også børn og voksne…. 😉
Nogen der mangler en teenager, så ved jeg hvor man kan få fat i sådan én… åbenbart 😀

Rigtig god dag og ny uge til jer!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip om -15% på alt - også udsalg