Hvad er den bedste start på dagen? Sponsoreret indlæg

Påskeharer, forårssol, hjertehop & et sjældent glimt af mig…

076026 ig3 069 072 106 127 002 005 073 091 129037

Allerførst vil jeg sige tak for jeres søde ord til dette indlæg, både her på bloggen og på Facebook og Instagram (@mormedmegetmere)
Det betyder virkelig meget, og som jeg havde forventet, er I desværre mange, der kan nikke genkendende til mine tanker og sorg. Der er desværre en barsk side af livet også, om man vil det eller ej…

I det store hele sidder jeg dog nu og kigger tilbage på en uge med skønne hjertegalophop, heldigvis. Mine forældre og jeg havde en god tur til Aarhus. Vi spiste lækker frokost i byen inden vi kørte hjem igen, så vi også havde et godt minde fra turen 😉
Da jeg kom hjem, var der en lille fyr, der var temmelig morglad. Det slubrede jeg i mig (som I måske kan fornemme på billedet…)

Forleden havde vi besøg af påskeharen i haven. Vi har dog ikke været ude at tjekke endnu, om den havde påskeæg med eller om den bare var ude at sondere terrænet 😉

Der har været drøn på de fleste dage, på trods af en virkelig vedholdende bihulebetændelse og snot i lange baner (ja, undskyld!) Det er som om drengene starter på en ny forkølelse, hver gang det lader til, den er ved at slippe. Det er godt nok irriterende! Nu drikker vi ingefærshots hver eneste morgen, i håb om at det kan jage baktusserne væk.
Mon jeg skulle få opskriften på bloggen, hvis I er andre derude der også kunne bruge et boost til immunforsvaret? Der er vist ret meget sygdom i omløb for tiden…

De travle dage, hvor køkkenet fungerer som hovedbanegård, gør det svært at samle alle om middagsbordet på én gang, så en af dagene serverede jeg friskbagte, grove pølsehorn med kyllingepølser, pizzasnegle med (en rest) laks, hjemmelavet ketchup og godbidder. Det er altid et hit hos store og små
I går stod den på pulled chicken burgers med guacamole, spinat, agurk, peberfrugt, tomat og fritter on the side

Forårssolen tittede frem forleden, men i går og i dag er den desværre gemt langt væk igen, øv altså. Jeg håber den snart kommer igen, det er utroligt hvad den kan gøre for ens sindsstemning, hva´? 🙂

I går forsøgte jeg mig med at sy et nyt betræk til drengenes (meget slidte) yndlingssofahjørne. Jeg syede det i tykt, blødt, mørkeblåt velour. Tror faktisk jeg er ret pjattet med det – og så kan det hurtigt og nemt tages af og vaskes, det er da et plus! 🙂

W har haft legekammerat med hjemme efter skole, så jeg kastede mig ud i et forsøg på en påskekage. Næste gang vælger jeg nok et lidt større motiv, men smagen fejlede heldigvis ikke noget 😉

Nu vil jeg gå ind og rydde op på kreaværelset, imens L sover, og forsøge at få styr på de sidste ting derinde, så jeg (endelig) kan komme helt på plads. Det har prikket til min dårlige samvittighed i flere år! Nu hvor det store bord er flyttet derinde, er det virkelig blevet godt, så nu vil jeg have det sidste på plads, så drengene og jeg kan nyde at gå derind og fordybe os i kreative projekter 😉

Rigtig dejlig fredag derude – og god weekend!

1 kommentar

  • Katja Astrup

    Det ser så fedt ud med det blå velourbetræk, lagde mærke til det med det samme ;0)
    Den der påskehare kage må du dele opskrift på, den er godt nok fin.
    Selvom vi bor i stort lejlighedskompleks og i tætbefolket område kan vi også nyde skønne store harer på vores græsarealer, det er da fantastisk. Må i få en fantastisk påske :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er den bedste start på dagen? Sponsoreret indlæg