Et år ældre...

Hellere fejre end fortrænge…

058051 053084059065 067 068 060079 080 083093

Om jeg vil det eller ej, så bliver jeg jo ikke yngre… Så hellere fejre starten på et nyt år med manér, ik? 🙂

Som nævnt i går, så blev jeg 32 i fredags d. 4. marts, og det blev fejret med lækker mad og det bedste selskab <3

I går hoppede vi på en second round, med champagnebrunch mit alles, inden drengene skulle vise hvad de har lært, til årets gymnastikopvisning. Dét er altså en anbefalelsesværdig start på dagen 😉

Hurra for koldhævning, så jeg kunne nå at have et helt bord, spækket med godter, klar til kl. 10.30 😉
På menuen var blandt andet: thebirkes (åh altså, dem bliver drengene og jeg bare aldrig nogensinde træt af!), friskbagt grydebrød, æg & bacon, grøntsagsstave, skyr med hjemmelavet müsli og bærkompot af jordbær og hindbær, salte mandler, blinis med ørred og rogn, pålæg, juice, kaffe, syndige snegle, champagne, små kagehapsere, frugt og smil

Nu har jeg lige et par uger fri fra fødselsdagsfejringer, inden det bliver A’s tur. Så skulle der være en god chance for, at jeg kan nå at komme på en rigtig herremenu 😉

I dag skulle A, L og jeg have været på smuttur til Aarhus for at hygge og få ordnet et par praktiske ting samtidig. Efter en nat med febersnotbaby og minimal optankning på søvnkontoen, bliver det i stedet en søndag herhjemme med lure, nus, Netflix, kagerester og sygdomsbekæmpelse. Men når nu det skal være, så er det da ikke så slemt… 😉

Rigtig fin søndag til jer alle!

2 kommentarer

  • Nanna

    Tillykke med de 32 år… Jeg nupper selv samme tal senere på måneden 😉
    Som altid en fornøjelse af se dine billeder (og al din overdrevet lækre mad). Den anden dag scrollede jeg lige igennem Instagram, og stoppede op ved dine billeder. Min datter på 5 år sad ved siden af og kiggede på min tlf. i samme øjeblik. Hun udbrød spontant: “Åhh mand, hvem er det, der kan lave sådan noget lækkert mad”??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tillykke for forskud til dig 🙂
      Og tusind tak for de søde ord. Wow for et kompliment, det blev jeg meget glad for! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et år ældre...