Hvad det egentlig er jeg laver…

I er mange der har ventet spændt på opfølgningen til indlægget, hvor I skulle gætte på, hvad det egentlig er jeg arbejder med. Når jeg altså ikke er på ‘arbejde’ herhjemme 😉
Allerførst vil jeg starte med at sige TAK for jeres feedback, det var overvældende, at så mange af jer tog jer tid til at svare. Det var virkelig sjovt at læse jeres tanker og bud på min profession. Måske jeg skulle overveje et karriereskift? Der var ihvertfald et par jobs der gik igen en del gange… 🙂

Forleden, da vi spiste aftensmad, spurgte jeg drengene hvad jeg skulle arbejde med, hvis jeg skulle lave noget andet end det jeg nu engang gør..
‘Bager’ svarede de i munden på hinanden 🙂
Mig: ‘Arh, jeg synes ikke lige jeg vil stå op kl. 3 om natten for at bage’ (men jeg blev selvfølgelig smigret over, at de synes jeg bager så godt at jeg kunne blive bager – eller også synes de, jeg trængte til at lære nye tricks? 😉 )
S: ‘Så fodboldspiller!’
Mig: ‘Arh, jeg er vist for gammel til blive så god til det, at jeg kan leve af det’
‘S: ‘Du er da ikke gammel!!’

(Ham har vi da vist fået opdraget meget godt? 😉 )

Det er sjovt hvad ens arbejde kan sige om en. Og måske også lidt skræmmende? I mange andre lande betragtes det som decideret uhøfligt at spørge andre, hvad de arbejder med. Og når man følger lidt med i debatten om hjemmegående mødre osv. så bliver det også tit nævnt, at de oplever at samtalen stopper, når de nævner at de går hjemme. Som om de så ikke har mere at kunne bidrage med…
Det har jeg bare virkelig svært ved at forstå. Jeg synes det er vildt spændende at høre, hvad andre laver, hvad de har med i bagagen og hvorfor de har valgt som de har. Det inspirerer mig, også selvom det nogle gange ligger langt fra det jeg selv ville gøre… Jeg forestiller mig, at det også er derfor at I er så mange der er spændte på at høre mere om hvad jeg egentlig laver?

Jeg kommer fra en familie af universitetsuddannede. I mange år ‘regnede’ jeg derfor også med, at det var den vej jeg skulle gå. På en måde kan man vel nærmest sige, at jeg har brudt den sociale arv negativt… For jeg har ikke taget en universitetsuddannelse (Og det har jeg også brugt en del år på at acceptere og forlige mig med) Men jeg har forsøgt at finde ind til det der gør mig glad. For jeg er drevet af mine følelser og kan ikke arbejde med noget, der ikke giver mig noget igen.
Min far er mit helt store forbillede i forhold til at leve efter devisen ‘At leve for at arbejde’ i stedet for at arbejde for at leve. For han elsker sit arbejde, han er sit arbejde. Jeg ville heller aldrig kunne gå på arbejde, bare for at inkassere løn, så jeg kan have råd til at have fri.

Bloggen er snart 5 år gammel og er med årene blevet mere og mere et arbejde, på den måde, at den optager en del timer hver uge efterhånden. Men jeg synes det er sjovt og så længe jeg har det sådan, så bliver jeg ved 🙂 Og så giver den mig også noget, som jeg kan bruge i mit arbejde…

Som jeg vist nok har nævnt på bloggen før, så troede jeg, før jeg fik børn, at jeg skulle arbejde, køre på, have en ‘karriere’ (åh, i virkeligheden er jeg ikke særlig pjattet med det ord…)
Men så kom W og berigede vores liv. Og sidenhen S og nu L. Og med tiden har mine følelser og ønsker ændret sig virkelig meget! Nu vil jeg rigtig gerne finde en mellemvej, hvor jeg kan elske at gå på arbejde, men hvor jeg også har fri til at være sammen med min familie.
Det har nok heller ikke gjort det ‘bedre’, at A har skiftende arbejdstider, så jeg indimellem føler at jeg er nødt til at have fri til at kunne tage mig af drengene. For jeg har fundet ud af, at jeg ikke har fået børn, for at lade dem passe af andre. Måske dét skal have plads i et indlæg for sig selv, for jeg må vist hellere komme til sagen… 🙂

De sidste 12 år (årh, så lyder jeg jo helt gammel hva’?) har jeg arbejdet med marketing, styling, onlinesalg, mode, webshops, ecommerce, kommunikation og PR.
Jeg er uddannet indenfor salg, selvom jeg aldrig har haft en sælger i maven. Jeg er slet ikke typen, der danser på bordene og gør mig bemærket overalt hvor jeg kommer… Men det har bragt mig videre til at arbejde med mange af de ting jeg elsker at lave. Som f.eks. at arbejde med sproget, være kreativ, møde mennesker og sælge via andre kanaler end mund til mund/face to face/telefon til telefon. Dét er meget mere mig.
Jeg har blandt andet arbejdet 8,5 år for en stor international virksomhed, hvor jeg var med til at udvikle de online aktiviteter fra 0 til ret meget. Fra dengang kunderne faxede deres ordrer ind (ja, så mange år siden er det faktisk heller ikke) til at vænne dem til at gå online og bestille.
Jeg har afholdt events, opstartet og været ansvarlig for kundeklub, blog, Facebook & Instagram for brands i en del lande, skrevet et utal af nyhedsbreve, lavet grafisk materiale til onlineshops og meget andet.

Jeg elsker, når min arbejdsdag byder på kreative arbejdsopgaver, og trives allerbedst, når dagen ikke kun går med at sidde stille på en (kontor)stol.

Efter en del år i en kæmpestor virksomhed, skiftede jeg arbejde til en noget mindre. Det var helt ‘mærkeligt’ at arbejde et sted hvor alle kendte alle, men også rart… Sidenhen blev de dog opkøbt og er blev en del af en stor virksomhed…

Til maj er min barsel slut og jeg er spændt på at finde ud af præcis hvad mit arbejdsliv, nu med 3 banditter i rygsækken, skal byde på. Indtil da, vil jeg nyde hvert eneste sekund herhjemme, for jeg har fundet ud af, at jeg trives virkelig godt med at bruge tid på at kunne være der for dem jeg elsker. Og jeg glæder mig også over, at jeg har mulighed for at være der for min far (og mor), i disse kemotider.

Jeg drømmer ofte om at flytte på landet og være hjemmegående. Men jeg ved inders inde også, at jeg ikke ville kunne trives med, kun at pludre, smøre madpakker og samle legetøj op fra gulvet – groft sagt! Det er nok også derfor jeg holder mig i gang med bloggen og har gang i så mange projekter, her midt i barselsland.

I virkeligheden handler det om at finde ind til det, der gør én glad, uanset hvor man er i livet. Og turde sadle om, når hjerte eller hjerne vil en anden vej end man gik og regnede med.
For selvom jeg stadig er meget ung (hvis jeg selv skal sige det 😉 ) så har livet allerede lært mig, at ikke meget bliver ved at være, som man regnede med det ville (for altid)…

Nå, det var en lang smøre. Jeg er spændt på hvad I siger til det… 🙂
Hvis I har spørgsmål osv. er I selvfølgelig velkomne til at stille dem herunder, så skal jeg forsøge at svare, så godt jeg kan

Rigtig god dag til jer alle sammen