Cirkus hindbærsnitter

Brunch love

5122ig34678

Som jeg vist nok har nævnt en del gange før, så elsker jeg morgenmad. Altså sådan jeg-kunne-spise-morgenmad-dagen-lang-agtigt! 🙂

I efterårsferien havde jeg besøg af en ‘gammel’ veninde, der kom forbi med sin fine højgravide mave. Med en højgravid og en ammende omkring bordet tænkte jeg at der skulle lidt mad til, så jeg forberedte en del lækkerier aftenen i forvejen – hurra for koldthævning mens man får (lidt) nattesøvn 😉

Jeg diskede op med nogle af mine favoritter, blandt andet friskbagte speltboller, mini thebirkes, kanelsnegle og sprøde speltvafler med bærkompot.
Og så havde jeg også lavet små glas med æblemos, yoghurt og sprøde speltflager. En lækker frisk morgenmadsmundfuld

Og så sad vi ellers der i 4 timer, der føltes som et øjeblik. Og fik snakket om forventningens glæde, babyting, morfølelser, spænding, fødsler m.m.
Alt det der rører sig når man er midt i en baby-barsels-boble.

Det er min venindes første barn, så hun er på en måde et helt andet sted end mig, men jeg kan nu sagtens huske hvordan det føles at vente på at livet forandrer sig for altid. Jeg er simpelthen så spændt på hendes – deres – vegne! Glæder mig til at få dén der sms, der bekendtgør at det er tid til at gå all in på bleer, mælk og babyduft <3

Da drengene så billederne til indlægget, blev de temmelig misundelige, så jeg må hellere snart forkæle dem med sådan en omgang også 🙂

Rigtig god weekend!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cirkus hindbærsnitter