Mælk vs. grød… Tanker fra en (amme)hjerne

Åh ja, tiden står jo som bekendt ikke stille, slet ikke med tre (fire) aktive drenge i huset!
L er snart 5 måneder (giiiiiisp!) og vokser nærmest mens man kigger på ham.
Hver nat, når jeg løfter ham over i sengen for at give ham mad, føles det som om han er blevet et halvt kilo tungere…
Men han tager også mindst et par hundrede gram på hver uge, så det bliver jo hurtigt til et ekstra kilo eller to 😉 Og fødselsvægten er mere end fordoblet nu, så der er fart på…

Fra han var få uger gammel, og indtil han rundede de 4 måneder, sov han 6-7 timer i første stræk om natten. Blev ammet og sov videre 2-3 timer for så at blive ammet igen og sove videre indtil morgenen kaldte os op.
Jeg har værdsat det og følt mig ret priviligeret. Det har føltes så skønt at få nogle timers søvn ad gangen- Den lille basse har nu altid været sød ved sin mor 🙂

De sidste uger er han dog begyndt at vågne hver 2-3. time om natten. Og når han bliver puttet ved 19.30 tiden, så bliver det til en del amninger i løbet af natten… zzzz
Ikke at det overhoved er unormalt – det er bare uvant for (L og) mig. Og jeg tænker det er et tegn på at han får sværere og sværere ved at blive mæt på min mælk. Eller altså, han bliver jo mæt, bare ikke så længe ad gangen længere…

Når jeg ligger dér om natten og næsten ikke kan holde øjnene åbne, så tænker jeg på grød! Grød, grød, grød!
Når jeg så står op om morgenen og øjnene er tvunget i gang, så tænker jeg ‘vi venter liiiige en dag eller uge mere’. Og sådan kører det så lidt i ring 🙂
Ambivalens når det er allerbedst (eller værst…)

Både W og S var også nogle store basser, der krævede noget mad. De blev begge introduceret til grød da de var 5 – 5 1/2 måned og elskede det begge fra dag et.
Dengang var anbefalingen, at de kunne/skulle starte med grød et sted mellem 4-6 måneder. Og især med W var jeg også selv nysgerrig på det nye kapitel, madkapitlet. Jeg var hele tiden så spændt på hvad der ventede rundt om hjørnet. Og som før nævnt, har jeg det lige omvendt denne gang. Jeg vil helst trække alting så længe som muligt og bare nyde.

Siden jeg havde en baby i armene sidst, er anbefalingerne blevet ændret.
Men en ting er anbefalinger, en anden ens barns trivsel.
Jeg vil jo nødig trække det for længe, bare fordi jeg har svært ved at give slip. Jeg kan se på L at han er interesseret i mad. Savler, rækker ud efter maden, følger det med øjnene når han sidder på mit skød, når vi spiser. Han kan endda blive lidt hidsig over ikke at måtte få noget. Og det er jo sådan set ret tydeligt at han gerne vil. Og jeg tror såmænd også han kan. For han er begyndt at ‘spise’ sine d-dråber, når de lander på tungen og han vil virkelig gerne sidde og savle på en gulerod osv.
Men altså…. De der nye anbefalinger, der siger at fuldamning de første 6 måneder er godt, de lurer i baghovedet… For jeg er jo så heldig at jeg kan amme ham, så jeg står jo overfor et valg…

Måske jeg bare liiiige trækker den en uge eller to endnu. Mon ikke min søvnmangel kan overleve det..
På en måde er det vel egentlig ikke kun baby der skal være klar til et nyt kapitel. Det skal moder(hjertet) vel også?
Når først vi får startet på grød, er der ikke rigtig nogen vej tilbage… Så begynder bleerne at lugte, det kræver mere planlægning når vi skal hjemmefra osv.
Men det gør (forhåbentlig) også at vi kan sove lidt længere ad gangen om natten. Og pludselig kan andre også gøre L mæt….

Nå, det blev en lang smøre, men det fylder trods alt en del i min barselsammehjerne – det er jo ligesom dét jeg skal gå op i, i de her måneder ik? 🙂

Mon I har erfaringer I vil dele omkring grødstart osv? Har I bare været helt klar eller kender I følelsen, at det kan være liiiidt svært at lade dette (amme)kapitel få en ende?