4 måneder

Øverste billede: L iført lækker, blød silke/uldbody fra Engel og fiiine pandaleggings fra Iglo & Indi i økobomuld, på yndlingstæppet fra CamCam
Nederste billede: 4 måneder, glimt i øjet og fart over feltet – og med et af de fine Milestone cards der hjælper os med at holde styr på tiden
(aff.links)

I lørdags blev L 4 måneder. Gisp!
Vores lækre, smilende, grinende, pludrende lillebror, der putter alting i munden – allerhelst sine hænder og helst begge på én gang…

4 måneder siden vi lå på sygehuset og brugte næsten alle døgnets timer på at snuse, nyde og kigge, mens hjertet lavede hoplagymnastik.

På en måde føltes det som en milepæl i lørdags. Nu kan han få mad (grød og sådan). Jeg har dog ikke planer om at starte med det endnu, jeg trækker den gerne så længe som muligt. Men det skal selvfølgelig ikke gå ud over hans velbefindende. Han er en stor dreng. Og amningerne bliver oftere og oftere igen – også om natten. Han er ikke mæt så længe af gangen længere. Men for søren hvor får han også brændt meget krudt af i sine vågne timer.
Der er fart over feltet, han er klar over at der er to storebrødre han skal følge med 🙂

I lørdags blev også dagen hvor L vendte sig fra ryg til mave. Han synes vel at milepælen skulle markeres så godt som muligt 😉 Og lige gnide salt i såret; at tiden er flyvsk og alting bare er til låns.

Men jeg nyder hvert sekund. Og jeg kan med ro i sindet tænkte tilbage på de sidste 4 måneder velvidende at jeg har suget hvert sekund til mig. Jeg har ikke travlt!

Med W var jeg måske en anelse utålmodig. Glædede mig til at se hvad der ventede rundt om hjørnet. Forfulgte den næste milepæl. Men så blev jeg klogere. Fandt ud af hvor hurtigt tiden går og hvor vild en udvikling de små pus er igennem hele tiden.
Jeg er helt glad for at det ikke er mig der skal gennemgå så meget på så kort tid, udvikle mig og lære så meget hver eneste dag – og ikke mindst tage så meget på hele tiden 🙂 haha
Men heldigvis har tiden lært mig at den har travlt nok i sig selv, jeg behøver ikke skubbe på! Selvom jeg godt kan huske hvordan det var at være lille – hvordan W og S har det når de synes at dagen er lang. Jeg ville ønske at jeg kunne få dem til at forstå at hvert minut skal nydes, men det er en umulighed. Og sådan skal det være…

Må I alle få en skøn dag, nyd den, den kommer ikke igen 🙂