At blive sat i bås - opbevaring for store og små i bryggerset

Opskrift på solbærsaft – vitaminer på glas

0102030405

Et iskoldt glas hjemmelavet saft på en varm sommerdag i det bedste selskab – det er lykken <3

I sidste uge fejrede vi 1. skoledag i 1. klasse med eftermiddagssnacks og hjemmelavet solbærsaft.
W’s første kommentar var ‘Uhm mor, din saft smager vidunderligt’ – den dreng forstår at fifle med ordene så jeg bliver blød om hjertet <3

Det er såmænd ret enkelt at lave sin egen saft og meget mere lækkert end det man køber.
I princippet kan alle bær bruges, men denne opskrift er med solbær, der er lidt syrlige. Vi kan godt lide at saften er til den sure side, hvis du bedst kan lide den sød, kan du altid tilsætte lidt ekstra sukker.

Saften kan laves både med og uden atamon. Vi drikker som regel saften indenfor kort tid, så jeg undlader at tilsætte konservering, men hvis den skal kunne holde sig lidt kan du uden problemer tilsætte atamon efter kogningen.

Det skal du bruge:

1/2 kg solbær
0,75 l vand
150 gr sukker
Evt. 1/2 tsk atamon

Sådan gør du: 

Rens og skyl bær. Kom dem i en gryde sammen med vandet. Kog det ved svag varme til bærrene ‘springer’ og vandet har taget farve.
Hæld det gennem dørslag hvori der ligger et rens viskestykke eller brug et saftstativ.
Kog saften op. Tilsæt sukker og kog i 5 minutter.
Hvis der dannes skum på toppen fjernes det blot med en ske.
Tag gryden af varmen.
Hvis du vil bruge konservering, så det kan holde sig lidt længere, tilsætter du nu atamon.
Hæld saften på en flaske der er rengjort og skoldet og sæt den på køl

Inden servering blandes saften op med vand – eller danskvand (og isterninger) hvis det skal være rigtig festligt 🙂

Skål og rigtig god torsdag derude!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At blive sat i bås - opbevaring for store og små i bryggerset