Når noget pludselig er forbudt...

Opskrift på sprøde spelt vafler

0102030405

Lækre, sprøde spelt vafler på en blæsende søndag – det hører sig ligesom til ik’?

På grund af W’s laktoseintolerans diagnose, der blev stillet dagen inden vi tog på sommerferie, blev det ikke til nogen store, svulmende vaffelis mens vi var af sted. Jeg havde derfor lovet ham at jeg ville lave is med det samme vi kom hjem.

For at gøre det hele (meget) sjovere lavede jeg vafler til og det var et hit!
Sprøde vafler med frisklavet vanilleis og jordbær fra haven, det er altså godt!
Så glemmer man på nul komma dut at man lige har fået at vide at man har laktoseintolerance.

Opskriften kommer her, måske I også har lyst til søndagsvafler? Jeg har ihvertfald lige lavet en portion der skal nydes mens jeg laver menu og bordkort til barnedåb

Til 4-5 vafler
Du skal bruge: 

125 gr. sigtet speltmel
40 gr. sukker
1/2 tsk vanillepulver
1/2 tsk. bagepulver
2 dl mælk (evt. laktosefri)
1 lille æg
40 gr. smeltet smør (evt. laktosefri)

Sådan gør du: 

Smelt smørret i en lille gryde. Bland de øvrige ingredienser i en skål og pisk dejen fri for klumper med et piskeris. Hæld til sidst smørret i, i en tynd stråle mens du pisker. Lad dejen hvile tildækket på køkkenbordet 1 times tid.
Bag vaflerne i et vaffeljern til de er gyldne og sprøde. De hæver lidt undervejs.
Læg dem på en rist så de forbliver sprøde eller servér dem med det samme, en efter en 🙂

Forslag til toppings: Nutella, is, sukker og syltetøj, brun farin, yoghurt, flødeskum, friske bær, banan, skyr, frugtkompot, æblemos, hakket chokolade… Kun fantasien sætter grænser 🙂

Som altid kan du selvfølgelig lave dem med hvedemel i stedet for spelt
Hvis du ikke får spist alle vaflerne (som om… ;)) så kan de fint gemmes og lunes i ovnen senere, så bliver de sprøde igen.

Rigtig dejlig søndag til jer alle

   

2 kommentarer

  • Christina

    Hej 😊 Nu har jeg prøvet denne opskrift flere gange og det er den absolut bedste og foretrukne vaffel opskrift 🙌🏽✨ Tusind tak!! Jeg erstatter i øvrigt sukker med kokosblüten sukker. (Nok bare kokos sukker på dansk. Ikke helt sikker) men de bliver så lækre og sprøde. Fantastisk opskrift 💖

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Uhh de vafler ser rigtig lækre ud, tror du, at man kan bruge samme opskrift til et vaffeljern, som laver belgiske vafler? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når noget pludselig er forbudt...