Give Away - Vind aktivitetstæppe fra Skip Hop

Om savn, ferie, babyhop, enebarn og fejring

0112345678910111

En god blandet landhandel skal I få i dag 🙂 Lidt af hvert fra ugen der gik.

Ugen hvor bettemand blev 6 (!!!) uger og foldede sig endnu mere ud. Han øver heftigt på at sige lyde, vender og drejer sig for at følge med i alting, især på puslebordet er han allerede svær at styre, nyder at sove (lange) lure i barnevognen og fylder str. 62 godt ud!

Tusind tak for alle jeres feedback kommentarer til give away indlægget i går, keep’ em coming 🙂

Her bag skærmen flyver dagene forbi.
W’s sidste svømmetime og de sidste fodboldtræninger inden sommerpausen er overstået nu, jeg ser faktisk frem til at holde lidt fri fra alle fritidsaktiviteterne og de mange fastlagte to do’s.
Jeg er ved at gøre min første DIY til Cirkus Summarum færdig, mere om det meget snart… Én sagde engang til mig; ‘Når du får børn så lærer du din læge at kende’ og det må jeg give hende ret i. Forhåbentlig løjer det snart af!
Leander er begyndt at ligne ‘sig selv’ lidt, det første stykke tid har han lignet sine brødre på en prik, som de så ud da de var babyer. Det er ret skørt. Jeg er ved at færdiggøre min fødselsberetning, den er ret lang denne gang, så det har taget tid at få skrevet ned, men jeg synes det er vigtigt at gøre, før nogle af detaljerne lige så stille svinder. Mon det er noget I har lyst til at læse lidt om?

Når nu jeg ikke har den mindste smule sommerferiefølelse i kroppen, er det godt at kalenderen kan fortælle mig, at det er tid til sidste skoledag.
I morges sendte jeg en spændt fyr af sted til sidste dag i 0. klasse – med flødeboller under armen, for hans fødselsdag på næste torsdag må fejres lidt på forhånd med klassekammeraterne. Og når skoledagen er omme er det farmor der henter og så tager W og S i sommerhus de næste 5 dage!

Jeg ved ikke hvem der kommer til at savne mest. Men jeg er helt sikker på at Leander kommer til at savne sine brødre og de kommer helt sikkert også til at savne ham. I morges lå de længe på gulvet og nussede og ‘snakkede’ babymimik med tungerne, tror de 2 store forsøgte at suge det sidste til sig, inden de skal undvære ham lidt. Og L, ja han nød bare opmærksomheden som altid.

Selvom drengene kun lige er taget hjemmefra savner jeg allerede. Men jeg vil nyde at kunne fokusere helt og aldeles på lillebror. Han skal få lov at mærke at han er enebarn i 5 dage – og de to store kommer helt sikkert til at grovhygge og virkelig mærke, at ferien er startet, så de skal nok klare sig 😉

Da vi ikke kan skyde ferien i gang sammen i dag overraskede jeg dem i stedet med kagebord i går. Der var to der fik store øjne da de kom hjem 🙂

I denne uge har jeg allerede fået travet over 18 km med barnevognen. Det føles rigtig godt og jeg nyder at blive luftet igennem – uden regnjakke. Måske denne barsel også skal slide et sæt hjul ned….

Nå, det blev en lang smøre, sejt hvis du kom helt her til 🙂
Nu må jeg i gang med at planlægge en lækker kærestemiddag til i aften når A kommer fra vagt. Det skal da udnyttes at vi kun er 2 (3) til bords og har god tid til at spise, sludre og nyde 🙂

Rigtig god weekend – og sommerferie? – til jer alle!

4 kommentarer

  • Alexandra

    Jeg stemmer også for en fødselsberetning! Jeg kan slet ikke få nok af den slags efter jeg selv har født 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Glæder mig til fødselsberetningen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh fantastisk billeder!! Vildt inspirerende og dejligt. Tak fordi du deler

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Stort ja tak til din fødselsberetning – jeg vil nyde den endnu mere jo længere og mere detaljeret, den er 🙂
    …Og måske en opskrift på en af de lækreste lagkager, jeg nogensinde har set? Mums! Kan ikke umiddelbart finde den i indekset.
    Håber I kan nyde de næste 5 dage på trods af savnet til dine største drenge 🙂
    Kh. Tanja.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give Away - Vind aktivitetstæppe fra Skip Hop