DIY - Anemoner til pynt og pakker

Godt & Blandet

3010203041245678

Godt og blandet fra den seneste tid.

I weekenden var W og S i sommerhus med farmor og farfar, da A og jeg var inviteret til bryllup i København. Lillebror var selvfølgelig med os og nød at have sine forældre helt for sig selv for en stund 😉
Selvom jeg savnede de to store, nød vi muligheden for at give L al vores opmærksomhed, netop fordi vi vidste at de to store havde en fest, der hvor de var.

I lørdags var det 6 år siden A og jeg sagde ja til hinanden, tænk som tiden flyver! Dejligt at fejre dagen til bryllup, omgivet af kærlighed og i de fineste, gamle Carlsberg lokaler.

Jeg havde lavet en værtindegave til min faster, som vi skulle overnatte hos. Salte mandler og chocolate chip cookies og en omgang mini kokosmakroner til min far i fars dags gave.

Da W og S ikke var hjemme på fars dag tog vi revanche i går, hvor der blev serveret hotdogs og sommerpavlova med lækre økojordbær og passionsfrugt.

I dag har jeg mødt min mødregruppe for 1. gang. Det foregik herhjemme og jeg havde sørger for lidt vådt og tørt til os alle. Hurra for dej der passer sig selv natten over.
Det var nu ikke meget de spiste, men de fik da buddet 😉
Det er lidt specielt med sådan et første møde. Det eneste der binder os sammen er, at vi alle har født indenfor den samme måneds tid. Nervepirrende på en måde.. Jeg havde ihvertfald sommerfugle i maven i morges. Og når det første møde foregår herhjemme får de andre ihvertfald hurtigt et indtryk af hvem jeg er, bare ved at komme indenfor. Jeg håber de følte sig godt tilpas 🙂

Rigtig god aften til jer alle. Nu vil jeg kaste mig på sofaen efter en aften på fodboldsidelinjen med 2 af drengene, mens vi så A og W rende rundt inde på banen som hhv. dommer og spiller 🙂  Heldigvis i solskin men desværre med ret meget vind i håret. KOM NU sommer!!

4 kommentarer

  • Ida

    Ja, jeg ville også gerne være i mødregruppe med dig 🙂 jeg har desværre ikke været så heldig med mine mødregrupper, kemien har ikke helt været der. Jeg kan blive helt misundelig over mødregrupper, der bare har det sjovt og holder sammen selvom børnene bliver store.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Bang

      Det var sødt af dig at skrive Ida, jeg er sikker på det kunne have været hyggeligt 🙂
      Nej, det kan være noget tricky noget at ramme en mødregruppe hvor kemien bare er der. Selvfølgelig skal man være åben for forskellighed, men det er ikke altid nok. Jeg er også spændt på at se hvordan ‘min’ mødregruppe udvikler sig denne gang.
      Ønsket er vel for de fleste at ramme ind i en gruppe der fortsætter mange år frem og bliver til venskaber, men mon ikke det er mere undtagelsen end reglen. Håbe kan man dog altid 😉
      Rigtig god weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vita

    Du er så fantastisk dejlig inspirerede et kæmpe forbillede. Ville elske at have været i mødregruppe med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Bang

      Wow, tusind tak for din søde kommentar Vita 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY - Anemoner til pynt og pakker