Opskrift på mørdej til bærtærte

DIY – Anemoner til pynt og pakker

010203050406070809101112

Sidste år til min 30 års fødselsdagsfest var franske anemoner, af den hjemmelavede slags, en del af bordpynten. Min absolutte yndlingsblomst, der nu også minder mig om min bryllupsdag, da de prydede min smukke brudebuket.

Siden hen har jeg haft lavet en del anemoner, når jeg har skullet pakke gaver fint ind. Senest da vi skulle til kobberbryllup for et par weekender siden.

Da flere har haft spurgt hvordan jeg laver blomsterne, har jeg nu lavet en lille DIY guide til det og dokumenteret de små skridt med billeder også.

Det er såmænd rimelig simpelt at gå til og jeg synes det giver et fint pift til en lille gave eller andet, der lige skal pyntes lidt
Det er lidt hyggeligt at aflevere en gave der er gjort lidt ekstra ud af ikke? Og såmænd også at modtage, det synes jeg ihvertfald 🙂

Du skal bruge:

Farvet papir
Saks
Brunt papir, jeg bruger madpapir
Dobbeltklæbende tape
Limstift
Sort snor
Evt. cirkeludstikker

Sådan gør du:

Selve blomsten laves af 5 cirkler. Du kan enten klippe dem ud eller lave dem med en cirkeludstikker. Klip et hak fra kanten og ind til midten på dem alle 5. Sæt en lille klat lim til højre for det ene hak. Fold den venstre side ind over og sæt den fast, så det bliver til små ‘skåle’. Lim de 5 skåle sammen til en blomst.

Klip en lang tynd strimmel af det brune papir og fold den et par gange. Klip en masse hakker/strimler, men pas på ikke at klippe den helt over.
Klip den lange strimmel i to dele, så der er til to blomster. Rul dem sammen og lav et lille knæk i enden, hvor der ikke er klippet. Put godt med lim på enden af den og sæt den fast i bunden af blomsten.

Klip et lille stykke sort snor, lav en løs knude på den og sæt lykken ned over en af de brune strimler og stram til.

Hvis blomsterne skal sættes fast på en gave bruger jeg dobbeltklæbende tape.

Voila, lidt lir til pakker, bordpynt eller andet sjov 🙂

1 kommentar

  • God idé at pynte med, jeg elsker også, når der er gjort lidt ekstra ud af det 🙂
    Jeg var i havecenter og se på rigtige anemoner i går.
    God søndag aften herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på mørdej til bærtærte