Give Away - vind sikre og lækre produkter til baby

Forår, blomster, favoritter og shopping

21234564567891011

Weekendglimt og barselstrummerum.

I fredags kom der medbragt pavlova på bordet, da vi var til middag hos mine forældre. Med lækre økobær og de første danske jordbær på toppen. Uhm, den fik hurtigt ben at gå på.

Søndag havde jeg for en gangs skyld mulighed for at sove længe, men det satte hikke-moslefyren i maven en stopper for, så i stedet stod jeg op og nød morgenfreden og fik indhentet lidt avislæsning. Derefter tog min mor og jeg på planteskole og fik fyldt bilen op med forår. Om et par dage planter A og jeg højbedene til, jeg glæder mig allerede vildt til at se det hele spire!
I dagens anledning camouflerede jeg kæmpe-maven i blomster 🙂

Energien er ikke længere hvad den har været, kan godt mærke der er én der snupper alt hvad jeg producerer. Jeg er vist nødt til at sætte mit ambitionsniveau lidt ned, det er bare svært når der er så meget jeg gerne vil 😉
Det ville trods alt være surt at gå i fødsel og starte ud helt uden kræfter…

Min pakke fra Parcellet er kommet, jeg havde bestilt lidt men godt til store og små; CamCam tæppe til lillemanden, (flere) Retap flasker til samlingen – en til natbordet og en til pusletasken. (Jeg er konstant tørstig når jeg ammer – ja, faktisk allerede) De er uundværlige herhjemme og uden alt det skidt der følger med plastikflasker og så kan de gå i opvaskemaskinen. Fineste FUB trøje til W med yndlingsprikker og Natursut til L – så må vi se om han vil have den 🙂

Rugkiks med tranebær har jeg ikke bagt i laaang tid, men det er da en fejl! Drengene er helt vilde med dem, både i madpakken og som eftermiddagssnack og i går fik de kværnet 4 hver inden fodboldtræning. Dejligt med en lille snack der vækker glæde og ikke skal spises med dårlig samvittighed 🙂 Når jeg tager mig tiden til at præge navne i kiksene er der ikke et øje tørt 🙂
Opskriften er lige her. Stemplet købte jeg i Tyskland for flere år siden, men efter en del spørgsmål til det på IG har jeg fundet en shop der forhandler det.
I kan købe stempel udstikkersæt her

I dag står der pleje af syg W på programmet og senere står den på 1. skole/hjem samtale. Virkelig spændende endelig at få et større indblik i, hvordan det går med Ws skolegang, men stadigvæk lidt uvirkeligt, at vi har så stor en dreng 🙂

Rigtig god tirsdag til jer alle

 

Indlægget indeholder affliatelinks

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give Away - vind sikre og lækre produkter til baby