Drengeværelse
Weekendens redebyggeri resulterede også i oprydning på drengenes værelser. Sådan er det nok, når der skal gøres plads og laves lidt om ét sted, så påvirker det også andre steder i huset.
Jeg benyttede mig af, at man rent faktisk kunne se gulvet på Sigurds værelse, og skød lidt billeder af hans domæne. Da jeg fandt den fine kontorstol, der minder om en jeg selv havde da jeg var lille, blev der rykket lidt rundt i reolen og nu passer bordet perfekt til tegning og leg.
Et rigtigt drengeværelse… Langt fra tone-i-tone, simpelt og minimalistisk, men alligevel et yndlingssted for drengene at opholde sig 🙂 Her bliver spillet og lyttet til musik hver dag, banket på værktøjsbænken, fægtet med sværd, læst bøger, samlet lego og krammet bamser.
Jeg synes det er skønt at drengene holder af at være på deres værelser, selvom de selvfølgelig også er velkomne der hvor vi er 🙂
Reolen, der også indeholder skrivebord, er fra String
Indeholder affiliatelink
Det er også et virkelig skønt værelse, hvor man kan se at der bor børn – det er jeg meget mere til end tone-i-tone, hvidt og grafisk 😉 Smart at putte bøger under skrivepladen. Jeg går selv og planlægger en større omrokering på mine drenges værelse, når den lille ikke længere skal sove i tremmeseng, så det er skønt med lidt inspiration.
Jeg bliver lige nødt til at høre hvor I har legerøgdykkermasken fra, det er min søns hedeste (hehe) ønske til hans kommende fødselsdag.
Hilsen Sofie