Opskrift på uldne påske cupcakes

Opskrift på bananvafler – helt uden sukker og mel

4567

Der er vel snart ikke noget, der ikke har sin helt egen dag?
Valentines Day, Mors dag, Fars dag, pandekagedag og som noget nyt i år, for mig ihvertfald, nu også vaffeldag. Som altså var i går d. 25. marts…

Men okay, ikke noget med korslagte arme og sure miner her, vi hopper da gerne med på bølgen 🙂 Pandekagedagen nåede vi ikke i år, men i går var jeg på pletten med frisklavede vafler og frugtsalat til dessert. Endda helt uden tilsat sukker, mel og andre faaaarlige sager. Det kan også være sjovt at ‘synde’ selvom det er på ufarlig vis 😉

Vaflerne var en kærkommen gulerod for W og A, der var til 1 times fodboldtræning i regn og rusk. De var fuldstændig gennemblødte da de kom hjem, men efter et varmt bad og en skål chili con carne blev toppen lagt med vafler. En af drengenes (utallige) livretter 🙂

Jeg laver altid vaflerne på slump, men i går bestod de af 3 bananer, 3 æg, lidt vanillepulver, en sjat mælk og boghvedemel til dejen har passende konsistens. Lidt kokosolie på vaffeljernet og så er der godt gang i produktionen.
Bærkompotten laver jeg af frosne bær og lidt vanillepulver. Heller ikke hér er sukker nødvendigt. Og som ekstra topping bruger vi yoghurt (evt. med lidt vanillepulver tilsat) og frugt skåret i mundrette bidder. Mums! Og de går altså rent hjem herhjemme! Både som morgenmad, eftermiddagsmad og dessert…

Var du med på vaffeldag i går? – Ellers er jeg ret sikker på at en revanche i dag eller måske i weekenden vil være helt i orden også 😉

Glædelig torsdag til jer alle!

3 kommentarer

  • Louise

    Hej 🙂 jeg har prøvet at følge dine opskrifter på vafler, men jeg synes altid, at de hænger fast i vaffeljernet. Har du nogle tips mod det? Vi har et Tefal jer, som du vist også bruger. Hilsen Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Hej Louise
      Jeg plejer at ‘smøre’ vaffeljernet med lidt kokosolie eller smør, det plejer at gøre tricket for mig. Det kan nemlig godt være lidt tricky at få vaflerne løsnet, når det er en dej uden fedtstof tilsat.
      Håber, det kan hjælpe 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums, de ser virkelig lækre ud. Jeg var ikke klar over, at i går var “vaffeldag”, men hos os kan en hvilken som helst dag blive vaffeldag. Elsker dog det sunde alternativ!
    /tina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på uldne påske cupcakes