Lykkeglimt

Mormorstrik til Lillebror

001002003004

Min mor har strikket det fiiineste sæt til Lillebror. Jeg er fuldstændig forelsket i det og samtidig forundret over at han kommer ud og er så lille, at han kan passe det 🙂

Jeg kan næsten ikke vente til jeg skal putte ham i det, jeg elsker tanken om at skulle klæde ham på i noget der er lavet med så meget kærlighed og omtanke.
Og selvom han kommer til maj og vejret forhåbentlig er solrigt og skønt til den tid, så er uld jo altid godt, da det leder og fordeler kulde/varme og sørger for at holde ham tør og med stabil temperatur.
Selvfølgelig ville jeg ikke vælge uld på en varm sommerdag og derfor har jeg også sendt ønsker af sted på fine sager i bomuld 😉

Der findes meget (rigtig meget) fint babytøj derude, men det her kan ikke købes for penge. Jeg ville bare ønske jeg også selv havde lært at strikke, så jeg kunne gøre produktionen endnu større.
Hvis jeg kunne, ville jeg ikke klæde ham i andet end hjemmestrik 🙂
Jeg kan selvfølgelig nå at lære det endnu…

Har I været glade for hjemmestrik til jeres små myr? Måske endda tips til strikke musthaves, der skal nå at komme på strikkeprogrammet?

3 kommentarer

  • Det var da et super skønt sæt – ret vild med trøjen.

    Ingen børn her – men elsker at strikke til mine veninders børn og det modtages med glæde, da faktisk ingen af dem strikker.

    Hvis du beslutter dig for en dag, at videregive hjemmestrikket børnetøj til andre mødre og deres børn, så få dem til at tage et foto af deres barn i tøjet og giv det til strikkeren. Der er simpelt hen ikke noget der varmer mere, end at se det strikkede blive brugt både af første modtager og dem, der har været heldige at arve det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja Astrup

    Hjemmestrik er bare så skønt, og lillemanden bliver da så skøn i det sæt din mor har strikket :0) Jeg kan desværre ikke strikke men da August var lille havde jeg en venindes mor som gladeligt strikkede små trøjer og djævlehuer, mange af dem har vi stadig selvom August nu er 9 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annitta Julstrøm

    Til storesøster, havde jeg fået strikket lidt trøjer og dem var vi glade for. Til den kommende lillebror er jeg selv gået igang med lidt, bl.a. en djævlehue som du også har på billedet.
    Der ud over har jeg den skønneste kollega, som har hæklet en rigtig fint barnevognstæppe til mig.
    Hjemmestrik er rigtig lækkert, så jeg tror bestemt i bliver glade for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykkeglimt