It’s a…

… baby 😉 Og en temmelig livlig én af slagsen.
(Wow, det er egentlig lidt grænseoverskridende at vise så meget af mig selv her på bloggen, det er jo ikke det linsen plejer at fange, men jeg håber I vil tage godt i mod det..)

Jeg er allerede i 23. uge, jeg kan ikke helt følge med! Det kan mit maveskind vist heller ikke, det føles ihvertfald som om det bliver strukket til det yderste og jeg er ikke i tvivl om, at min livmoder er ved at flytte godt og grundigt rundt på alle de andre organer derinde! Pyha, det er lidt vildt hvad ens krop skal (og kan) stå model til, men også helt fuldstændig fantastisk!
Jeg er ærlig talt lidt trist over, at det nok er sidste gang jeg skal opleve alt det her, på trods af alle de knap så fantastiske ting, der også følger med en graviditet (for mit vedkommende ihvertfald)
Som min læge (og mor til 3) var så sød at sige, da jeg var til check i uge 10; ‘Ja, det bliver ikke nemmere at være gravid for hver gang’.
Okay tak, så venter jeg da bare i spænding, på at se hvad min krop har tænkt sig at byde mig.. 😉

Som jeg kort nævnte før jul, vi var til midtvejsscanning d. 22. december. Alt var så fint og jeg blev endnu en gang vildt rørt over at se den lille vildbasse ligge og hygge sig.
Jeg mærker masser af liv hver dag nu, hver eneste gang jeg sætter mig ned et øjeblik, så bliver maveskindet ellers masseret indefra. Ja, det forstyrrer sågar min nattesøvn, men det kan jeg jo lige så godt vænne mig til 🙂 zzzz

Som jeg skrev om for noget tid siden, i dette indlæg, så ville vi gerne vide kønnet på den lille ny, der indtager vores familie til maj. Og det ved vi så nu 😉
Mange har også haft spurgt nysgerrigt til det, måske I kan gætte det ud fra billederne ovenfor?

Der kom mange bud, da jeg lagde et billede op på IG (@mormedmegetmere) i går. Der er jo også 50% chance for at gætte rigtigt. Og i dag har jeg så lovet at løfte sløret for det…
Den lille blyp, der gemmer sig i min mave, er…. en dreng. En lille bitte lækker lillebror. (Og nej, der var ingen tvivl ;))

Hvor heldig kan man lige være?

Drengene håbede lidt på en lillesøster, vist mest fordi de synes det er synd for mig, at jeg er ene pige i flokken. Men altså, mit lod i livet er at være omgivet af lækre mænd, kunne jeg ønske det bedre?

Var det blevet en pige, var hun nok alligevel blevet så smittet af sine fodboldspillende, tumletossede, værktøjsvilde, maskinoptagede, superhelteelskende brødre, at hun var blevet langt fra den pussenussenuttede, stillesiddende pige jeg forestillede mig jeg skulle have, for snart mange år siden.

Det er lidt sjovt, for reaktionen fra folk, der hører at der snart bor 3 (4) drenge i huset, er ‘Pyha’, ‘Der bliver godt nok gang i den’ og ‘Hold da op, I får da noget at se til’.
Men helt ærligt…! Hvorfor skulle vi få mere at se til end hvis det var en pige der kom? Bleerne skal skiftes, mælken flyde og nattesøvnen undværes uanset…
Og sjovt nok hører vi fra mange der har piger, at de kan være noget så temperamentsfulde, både som små og siden som teenagere.
Og nu kender vi jo ikke til andet end at have drengebørn…
Jo jo, bevares, indimellem skal jeg lige bide mig selv i tungen og huske mig selv på, at det er helt naturligt for dem at tumle rundt i sofaen. Men mon ikke også der er mange piger der tumler?

Jeg har tænkt rigtig meget over det der stereotype billede mange har af drenge og piger. At drenge er sådan nogen med krudt i r… og piger sådan nogen der sidder stille på en stol og tegner dagen lang. Men det er nu ikke det indtryk jeg får, når jeg kigger rundt i drengenes institutioner. Og en af Williams bedste venner/legekammerater i skolen er en pige…

Men altså, jeg er drengemor og sådan bliver det ved med at være. Jeg har endda sat flere ord på det i et tidligere indlæg, du kan læse her
Jeg glæder mig til at se mine drenge vokse op og gribe verden. Jeg er SÅ spændt på at lære lillebittebror at kende og finde ud af hvad han er for én. Indtil videre er det bare skønt at kunne kalde ham ‘han’ i stedet for den eller det. Og for drengene har det også været rigtig fint at vide hvad der kommer. Og Sigurd kysser stadig maven hver eneste dag 😉
Jeg glæder mig til at se dem udvikle sig som storebrødre for den lille bitte spire.

Nu mangler vi så bare at finde ud af hvad han skal hedde….

 

Jeg har ikke shoppet meget til lillebror endnu, vi har selvfølgelig også en del på lager, men jeg kan også mærke at jeg har lyst til at der skal ske lidt nyt. Det er efterhånden snart 7 år siden jeg købte de første ting til William… (gisp, det er egentlig helt vildt at tænke på)
Indtil videre har jeg dog shoppet lidt leo og striber til ham, som vist på billedet ovenfor (for ja, jeg synes sagtens at drenge kan gå i leo, det er da ret så meget et maskulint vilddyr?)
MarMar leo leggings // MarMar Leo bluse a la denne // Bløde, stribede MarMar uld/bomuldsbukser