Tak for denne gang

Nytårsgaven til A

234

For 4. år i træk får A en fotobog, med billeder fra året der gik, i nytårsgave.
Da han skal arbejde 24-timers vagt d. 31. (Øv Bøv) har han fået den et par dage i forvejen.
152 sider fyldt med gode minder og skønne stunder. Den tykkeste bog jeg har haft lavet indtil nu, 2014 har været et begivenhedsrigt år!
Jeg har efterhånden set billederne en del gange, for det tager sin tid at lave sådan en bog, og der er mange billeder at vælge imellem, men mange af billederne var helt nye for A, så det var sjovt at se dem sammen og huske tilbage. Det er i grunden utroligt så meget der sker på et år…!

Jeg drømmer om, på et tidspunkt, at tage mig tid til at lave bøger fra de første år med William. Måske lidt af min barsel kan bruges på det, det må tiden vise 🙂 Ihvertfald synes jeg det er en dejlig tradition med disse fotobøger. Drengene har været meget optaget af hvordan de så ud da de var babyer, nu da der er endnu én på vej, så vi har brugt “de gamle” bøger rigtig meget. De kan også være en god hjælp, hvis man ikke helt kan huske hvornår det nu liiige var, at…

Jeg har stadig et par indlæg i tankerne inden kalenderen siger 2015, blandt andet min opskrift på nytårs kransekage, men hvis ikke du lige når forbi for at se dem, vil jeg ønske dig et skønt og lykkebringende nytår!

5 kommentarer

  • Kamilla

    Hej
    Jeg er en af dine “stille” læsere og det er første gang, jeg kommenterer. Du og din blog er stor inspiration for mig.
    Kan du oplyse, hvor du laver disse fotobøger? Det er nemlig et af mine barselsprojekter og vil rigtig gerne overraske min mand med årsbøger.
    Kh Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Bang

      Hej Kamilla
      Tak for din kommentar og søde ord. Dejligt du vil følge med her og kan blive inspireret.
      Jeg laver mine bøger hos fotosjov.dk – de er ikke perfekte i kvaliteten men prisen er god og deres software er let at bruge i forhold til andre jeg har forsøgt mig med.
      Rigtig god ‘arbejdslyst’ med bøgerne
      Kh Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hvor er den flot! Hvor har du fået den lavet og hvilken type er det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Sikke en god idé, må jeg spørge hvor du får fotobogen lavet? Er det et sted, du kan anbefale?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej det er godt nok en skøn idé. Jeg bliver helt misundelig nu 🙂
    Hvert år laver jeg en fotokalender, med 1-4 billeder fra den pågældende måned året før. Det er en hyggelig proces, hvor man får reflekteret lidt over året, der er gået. Men en bog giver da bare endnu mere plads. (Hvordan husker jeg det til næste år?)

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak for denne gang