Dreng eller pige?
Den værste storm har lagt sig, nu er kemokampen gået i gang. En kamp der skal vindes!
Jeg forsøger at tænke gode tanker og selvom det på en eller anden måde føles forkert, så fortsætter livet jo med hastige skridt, og det er nok også godt nok, trods alt.
Mine forældre synes (selvfølgelig og heldigvis) også det er vigtigt at fortsætte livet og nu hvor det værste chok måske har lagt sig – jeg synes nu stadig mit hoved er bagefter – forsøger vi alle at få det bedste ud af hver dag.
Jordemoderbesøget i onsdags mindede mig for alvor om den lille spire i maven, der åbenbart synes jeg er så stærk, at jeg også lige kan klare hver dag med kvalmehelvede oveni hatten 🙂
Da vi besluttede os for at forsøge at skabe endnu et mirakel, havde jeg egentlig lovet mig selv at jeg ville nyde denne her sidste graviditet i fulde drag. De fleste flergangsgravide kan vist skrive under på, at det aldrig bliver helt som første gang igen. Men jeg synes alligevel drengene er ved at være så store, at jeg har glemt mange “gravid-ting”. Og jeg vil virkelig gerne følge med uge for uge. Men jeg må også erkende, at når livet ryster én så man ikke kan finde ud af hvad der er op og ned, så bliver ens gode intentioner manet til jorden.
Men nu må det være tid til at dreje tilbage mod babysporet. Drengene er stadig meget optagede af maven, spørger meget ind til navlestreng, moderkage og babyhule. De vil gerne snakke om “dengang de var små”, vi kigger billede og video og de kysser baby godmorgen og godnat. Det er så hyggeligt at de er så store at de sådan har lyst til at følge med. Jeg vil nødigt prakke dem en masse på, men når nu de selv spørger, fortæller jeg gerne.
Og så er de forøvrigt meget overbeviste om at det er en lillesøster der gemmer sig derinde. De omtaler såmænd baby som hende når de snakker. Selvom vi har forsøgt at minde dem om at man jo ikke selv bestemmer om det bliver en dreng eller pige..
Og nu til det jeg faktisk havde i tankerne, da jeg ville skrive dagens indlæg..
Dét med kønnet på spiren i maven. At vide det på forhånd. Bevidste eller ubevidste ønsker om kønnet. Når man har 2 drenge (eller bare 2 af samme køn) skal man høre mange sjove kommentarer, selv fra fremmede. “Så må I da prøve en gang mere og se om ikke det kan blive en pige”, “Nå, en 3’er? Ja det er vel meget naturligt når nu I har fået to af samme køn”
Øhm, for mit eget vedkommende vil jeg gerne slå fast, at vi ikke har valgt at få en 3’er, fordi vi går efter at få en pige. Vi har valgt det fordi vi, allerede inden vi fik William, var ret sikre på, at vi gerne ville have en børneflok på 3. Og sidenhen er vi blevet bekræftet i det, fordi vi kunne mærke at vi ikke var færdige efter Sigurd. Og fordi den kærlighed der er mellem de to skønne fyre derhjemme er så stor og fantastisk, at vi gerne vil bringe endnu en ind i det. Jeg er FAMILIEmenneske og elsker tanken om at have tre børn at hygge om og som engang kommer forbi og besøger deres gamle forældre 🙂
Vi har valgt, at vi gerne vil have kønnet at vide. Både af rent praktiske årsager, blandt andet fordi vi har virkelig mange skabe fyldt med drengebabytøj og drengedims. Men også fordi det vil være nemmere for drengene at forholde sig til baby, når vi kan snakke om ham eller hende. Finde ud af hvilket navn han/hun skal have osv.
Som med så meget andet, er der delte meninger om det med at kende kønnet på forhånd. Jeg ville på en måde ønske at jeg kunne vente, for det må være et spændende twist i fødselsfasen, at få det afsløret. Men jeg kan bare ikke vente… Og heldigvis er vi enige om, at vi gerne vil vide det.
Så nu venter vi i spænding…
Men jeg kunne da godt tænke mig at høre nogle af jeres tanker omkring det. Vidste I det på forhånd? Hvorfor/hvorfor ikke? Vil du gerne vide det til den tid? Har du også oplevet nogle af de “sjove” kommentarer der følger med dét at være gravid og kende/ikke kende kønnet? Eller følger med dét at have fået flere af samme køn? Hvor meget har du delt? Har I fortalt det eller holdt det for jer selv?
Gad vide om der er nogen derude der har fået ét at vide men alligevel blev overrasket til fødslen?
[…] jeg skrev om for noget tid siden, i dette indlæg, så ville vi gerne vide kønnet på den lille ny, der indtager vores familie til maj. Og det ved […]