Vinderen af en Kähler Omaggio vase

Bits and pieces – og et lille guldkorn

Dit og dat fra den seneste tid

Salatkærlighed, sandaler, køkkenhylder, gulvtæppefarveeksplosion, kander, crumble og sommerbær

Nye sandaler som jeg forhåbentlig snart kan lufte. Mine tæer er lidt (meget) kuldskær, men jeg satser på at sommeren snart er kommet for at blive

I sidste uge havde jeg en pakke kalkunbacon der skulle bruges, så der kom speltotto på bordet. Mums, det bliver jeg vist aldrig træt af. Dagen efter ønskede William at få det på madplanen igen snart

I går serverede jeg salat med cous cous, spidskål, broccoli, gulerødder, avocado, agurk, blåbær, granatæble, mandler og hindbær. Drengene elsker det.
Hjemme hos os er det en super måde at lokke ekstra salat i dem, ved at drysse lækre bær over ;o)

For lidt tid siden var jeg heldig at vinde et gavekort til Kähler. Jeg har haft ventet med at bruge det til Ursulastellet landede i webshoppen. Forleden kom posten forbi med min præmie – og ja, jeg har et eller andet for kander.. ;o)

Inden jeg smutter igen vil jeg lige dele et lille guldkorn med jer :o)
Vores skønne lillebror er garant for mange grin derhjemme hver dag.
Han har lige været til den obligatoriske 3års sprogvurdering i børnehaven og udover at konkludere at han følger fint med sprogmæssigt kunne de også konstateret at han har humor
Pædagog: ‘Sigurd, kan du sige vindue?’
Sigurd: ‘Ja se’fø’li’, kan du ikke det?’
Gotta love de kære små og deres logik ;o)

God onsdag til jer alle

Psst.. Du kan lige nå at være med i opløbet om en stor Omaggiovase hvis du klikker her. Jeg trækker en vinder i eftermiddag kl. 17

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderen af en Kähler Omaggio vase