Incakids Give Away

Bloghygge og sanselige lækkerier

Forkælelse fra Sebra, Bobles, A.C. Perchs, Angulus, Allevó, BioOil, Bapoon, Wheat, Molo, HemoJern, Froh und Frau, Jordan, Longo Vital, Mammashop, Mylillelimon, Purely Professional, Reimann P20 og Legebutikken

I går var jeg inviteret til bloghygge i Aarhus af Lou, Marina og Stinne.
12 tøser sluppet løs blandt massevis af lækkerier; smukke blomster, skønt børnetøj, lækre kager og gaver en masse.

Designeren Marlene fra MarMar Copenhagen var forbi og viste lækre A/W styles frem. Der var virkelig meget fint og (heldigvis) lander det hele først i butikkerne til efteråret, så jeg kan nå at spare op ;o)
MarMar Cph. er ikke et mærke jeg førhen har brugt til drengene. Det må der laves om på, for jeg var helt vild med designet og kunne høre på de andre mødre i selskabet, der allerede bruger mærket i forvejen, at man får kvalitet for pengene. Bedre anbefaling kan vel ikke gives..

Med under armen havde jeg en nøddebund med jordbær, hindbær, granatæble og chokolade og 3 poser med hjemmelavede saltmandler til værtinderne.
Julia kom med cupcakes og Tine havde bagt lækre sprøde lakrids/tranebær småkager, så vi gik ikke sultne derfra ;o)
Med hjem kom et tomt kagefad og en kæmpe goodiebag med lækkerier.

Skønt at blive forkælet, men endnu skønnere at mødes med søde medbloggere, sludre, spise kage og udveksle erfaringer.

Tak for en herlig dag og tak til de mange sponsorer der har forkælet mine drenge og mig med skønne ting og sager. Jeg glæder mig til at se nærmere på det hele

Nu vil jeg kaste mig på sofaen med drengene og tanke op til en ny uge med fart over feltet.
Håber du har nydt weekenden? Er du mon blevet forkælet med en Mors dags gave i dag?

Rigtig god søndag aften

12 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Incakids Give Away