Bye Bye April

Spelt grydebrød

Det er meget muligt at brød er en udskældt befolkningsgruppe, men jeg kan (og vil helst heller) ikke undvære det!
I søndags kom der grydebrød ud af ovnen. Lækkert, luftigt, hullet og med sprød skorpe.
Et yndlingsbrød hvis der er tid til hævning. I modsætning til dette speltbrød skal grydebrødsdejen nemlig hæve i lang tid, så alt efter hvor lang tid jeg har, bager jeg det ene eller det andet :o)

Flere har haft spurgt til opskriften på grydebrødet, som også var en del af menuen til min fødselsdagsbrunch, og jeg deler jo gerne, så den kommer her

Du skal bruge
4,5 dl vand
Gær på størrelse med en ært
10 gr. salt
250 gr. groft speltmel (kan erstattes, f.eks. af ølandshvedemel)
350 gr. speltmel (kan erstattes af hvedemel)

Solsikkerkerner, havregryn, speltgryn eller lignende til at komme i bunden af gryden

Sådan gør du
Rør gæren ud i vandet i en stor skål. Tilsæt salt og rør rundt igen. Tilsæt derefter al melet på en gang og rør rundt, ganske kort, til al melet er vådt. Det må endelig ikke røres for meget rundt. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve 12-18 timer.
Når brødet skal bages sættes jerngryden i den kolde ovn og ovnen tændes på 250 grader varmluft. Når ovnen er varm tages gryden ud af ovnen. Hæld havregryn, solsikkekerner, speltgryn eller lignende i bunden af gryden, så slipper brødet lettere når det er færdigbagt. Hæld dejen i gryden, put låget på og sæt gryden i ovnen i 15 minutter. Derefter tages låget af og brødet bager videre i ca. 15 minutter til det er gyldent og sprødt ovenpå.
Tag gryden ud af ovnen og løsn brødet i kanterne med en spatel eller lignende og hæld brødet ud. Lad det afkøle på en rist og nyd :o)

I søndags nød vi det friskbagte brød om morgenen med lækker Nicolas Vahé marmelade fra designfavoritter.dk
Og om aftenen ristede jeg nogle skiver, smurte pesto på og serverede det som en aperitif.
Mums

Glædelig 1. maj, mon du er en af de heldige der har fri?

10 kommentarer

  • […] så meget jeg kunne, så jeg ikke skulle stresse rundt hele morgenen. På menuen var blandt andet grydebrød, morgenboller, thebirkes, speltsnurrer, pølser, æg, bacon, baked beans, frugt, lagkage, […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] små pølsehorn med kyllingepølser og burgere med oksebøffer i mini format, bruschetta af grydebrød, talbrød, små forårsruller, pizzasnegle, filodejsposer med kylling og grønt, salat med cous […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Andersen

    Har planer om at begive mig ud i at bage dette brød imorgen 🙂
    Skal dejen hæve på køl eller i stuetemperatur?

    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Bang

      God idé, det står også på min weekendplan 🙂
      Dejen skal bare hæve på køkkenbordet, med et fugtigt viskestykke over
      God fornøjelse med bagningen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækkert ser det ud, men vi har desværre ikke en gryde at putte i ovnen, ellers havde jeg prøvet….
    Selv om jeg er blevet bidt af at lave mad uden brød, ris, kartofler og pasta findes det stadig på vores madplan og jeg ville ikke undvære :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej jeg ville også nødigt undvære, alt med måde må være mit motto :o)
      Håber du engang får fat i en gryde eller stegeso du kan bage brød i, det er super lækkert! ;o)
      God weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt, fedt, fedt med en opskrift på speltgrydebrød – jeg har ledt!
    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Uhm! Det ser godt ud. Jeg får NÆSTEN lyst til brød ;-).
    Selvom det også er slettet fra min madplan pt og har været det i et par måneder.
    Men tanken om et lækkert, lunt, duftende grydebrød kan alligevel få mig til at længes lidt :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bye Bye April