17 kommentarer
-
Siden ·
-
Virkeligt stærkt skrevet 🙂 God weekend
Siden · -
For mig har kønnet ikke været vigtigt under begge mine graviditeter og af samme årsag har jeg heller ikke fået det at vide. Jeg har en dreng og en pige og selvom jeg da også betragter mig som en meget feminin kvinde…høje hæle og masser af kjoler;-) så har det faktisk været nemmere med Emil end med Carla – børn er bare forskellige og kønnet er nok ikke det eneste vigtige ift. hvor nemt man kan relatere til dem. Jeg er helt enig med dig i det med at have kærlige børn – det er jo langt vigtigere:-)
K.h.
ChristinaSiden · -
Tak for dette rammende, ærlige og fine indlæg!
Siden · -
Hvor er det nogle fine reflekterede tanker du gør. Jeg tror de fleste af os ubevidst ønsker et barn af samme køn som en selv – fordi det kan vi nemmere relatere til. Jeg synes absolut også det er hyggeligt med hele det girly univers herhjemme, men jeg synes faktisk du er rigtig god til at balancere det med at I både laver god mad, er kreative og får brugt noget fysisk energi. Jeg tror dine drenge har det som blommen i et æg. 🙂
Jeg er glad for at være pigemor, og ville helt sikkert være lige så glad for at være drengemor. Faktisk ville jeg nogle gange ønske at jeg oplevede begge dele. 🙂 Men igen, så tror jeg ikke så meget på at dele op i hvad drenge og piger kan og bør. Måske er der biologiske forskelle, og vi opdrager til dels også kønnet, men jeg synes bare det er så vigtigt at børn uden forudindtagelser kan vælge sport og hobbys efter interesser og ikke efter køn. 🙂
Siden · -
Så fint et indlæg. Da jeg ventede min søn havde jeg det ligesom dig – og tænkte om jeg mon kunne finde ud af at være drengemor med alt hvad det indbærer af drengeleg, dinosauer, rumstationer, fodbold, superhelte osv. Nu her 4 år efter hvor vi venter en pige med ankomst om 2 mdr. tænker jeg – gad vide om jeg kan finde ud af det – jeg er jo drengemor! Men mon ikke det hele går fint alligevel og mon ikke jeg og min mand finder ud af at være de bedste forældre for vores børn. God weekend.
Siden · -
Det er sjovt og tankevækkende at læse dine tanker om at være drengemor. Jeg har to piger og da jeg ventede nr. 2 var der mange (velmenende) mennesker der sagde, at så måtte vi håbe det blev en dreng denne gang.
WTF tænkte jeg. Jeg ventede et barn. Og hvilke slags det blev havde jeg overhovedet ikke overvejet.
Det blev igen en dejlig pige, så nu har jeg to vidt forskellige teenage tøser.
Den første er en klon af mig og nogle gange har det næsten været svært at rumme hende, for vi er så ens, så hvor stopper jeg og hvor starter hun eller omvendt? Hun er IKKE mig, hun er helt sig selv, men så tæt på.
Den lille er så anderledes fra mig i tanker, sind, empati osv. men så fantastisk. Hun er en fascinerende helt ny vinkel på verden for mig.Siden · -
Hvor er jeg glad for det indlæg! TAK. Jeg venter barn nummer 2, hvor nr 1 er en storebror, og i følge en test jeg havde fået lavet, var barnet inde i min mave en pige. Og alle har været begejstrede, inklusiv mig selv, over at få en af hver og jeg nåede da også godt i gang med pige tingene… Men det skulle vise sig at testen var forkert og at det er en lille bror og ikke en lille søster der voksede i maven. Jeg havde så dårlig samvittighed over at være ked af at have “mistet” en pige. Nu har jeg sundet mig og glæder mig til at møde lillebror… Der er sgu alligevel også noget meget dejligt ved at have en hel flok af “mine drenge” 🙂 Og så tænker jeg at det måske er lidt nemmere for faren, hvis altså drengene gider det han gider 🙂
Siden · -
Tusind tak for det indlæg. Jeg har en dreng (enebarn), og jeg synes nogle gange det er svært at mødes i en fælles, indendørs aktivitet. Han vil SÅ gerne lege med superhelte, sværd og star wars, og det gider jeg ikke 🙂 jeg vil så gerne tegne, klippe-klistre etc., og det gider han SLET ikke….nemmere at være udendørs, for vi vil begge gerne spille fodbold 🙂
Siden · -
Hvor er det et fint og vigtigt indlæg. Jeg synes det er svært at kunne misforstå dine velvalgte ord.
At føle sig udfordret i forhold til drengestreger og drengeuniverset kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg tror bare, at der er visse situationer/perioder, hvor der kan være en (mindre) fordel i, at have det samme køn som barnet/børnene. Omvendt tror jeg, at jeg kan over-analysere/bekymre mig om ting ved vores døtre, som min mand måske tager med ophøjet ro netop fordi, han ikke selv har været pige:-) Giver det mening?
Da jeg var gravid med vores første barn ønskede jeg et sundt, rask og velskabt barn. Da jeg lå med vores datter i armene kunne jeg ikke forestille mig andet end hende. Da jeg ventede vores andet barn kom nogle af de uundgåelige kommentarer om, at så kunne det jo være dejligt med en dreng. Jeg blev både ked af det og irriteret. Blev det en dreng ville det være det rigtige for os. Blev det en pige ville det være rigtigt for os. Det er jo netop kærligheden og det at få et barn, som er det smukke og vidunderlige. Vi fik endnu en datter og jeg er lykkelig for vores familiekonstellation. Fordi det er vores. Kh LSiden · -
Dejligt nærværende indlæg, jeg kan sagtens følge dine tanker. Har selv to drenge – og jeg vil gerne have flere børn. Om det er stræben efter at få en pige, ja måske en smule – men det er der jo ingen garanti for, så det skal jeg lige have overbevist mig selv om. Jeg er dog helt enig med dig, mine børn er lavet af kærlighed og det vil tredje barn også blive, uanset køn. Jeg er endda en total soccermom, som selv altid har spillet fodbold og som gerne takler drengene i haven – meeeen det er bare som om jeg mangler at udleve min feminine side i selskab med en. Det ville næsten være synd hvis jeg begyndte at lakere drengenes negle osv.;D Vi må se hvad fremtiden bringer, det er nu også skønt man ikke kan planlægge sig til alt!
Siden · -
Fine og sober tanker. Kan genkende meget som drengemor. Tænker nogle gange. Spørger folk mødre til to piger om, de skal ha’ en til? For de vil vel gerne have en dreng? Synes faktisk det er et meget underligt spørgsmål, når nogle spørger om, vi ikke skal have flere børn, for vi vil gerne have en pige … Jeg ønskede mig raske børn. Var så velsignet at få to raske. At jeg havde forestillet mig, at jeg fik en pige, var nok fordi jeg havde svært ved at forestille mig, at jeg kunne lave andet ⭐️ Tak for dine ord ✨
Siden · -
Dejligt indlæg Pernille! Jeg tror jeg forstår dine tanker 100%. Mange har sagt til mig det sidste år, at jeg er heldig jeg har fået en af hver. Sådan ser jeg det overhovedet ikke, jeg er heldig fordi jeg har fået dem og kun derfor. Bertram er jo kun en baby så det er meget som at have en pige endnu. Men Alberte er meget piget nu, hun elsker hendes kreakasse og kommer hjem med perlehalskæder og armbånd i massevis fra børnehaven. Men alligevel finder hun også glæde i at spille lidt fodbold med sin far. Og i dag fik hun et sværd, noget hun længe har ønsket sig. Godt nok et prinsessesværd siger hun, men alligevel 😉 Jeg læste engang noget en mor med børn af begge køn skrev, nemlig at hun elskede alle men der ville altid være et særligt bånd mellem en mor og en søn. Det gjorde mig så ondt, det kan jeg slet ikke se. Jeg elsker begge mine børn, og jeg elsker de forskelligheder jeg allerede kan fornemme. Og jeg føler et stærkt bånd til begge.
Pyyyh langt svar, men når man går hjemme på barsel har man jo forældrefølelserne meget i spil 🙂Siden · -
Det er næsten som om det er mig selv der har skrevet det… Det er så rammende for mig også. Det hele😊😊 fantastisk at være drenge-mor..
Siden · -
Ej hvor sjovt, tak for din kommentar. Det er nemlig skønt at være drengemor :o)
Siden · -
👍👍👍👍så fint og rigtigt, hilsen en drengemor til 3
Siden · -
Tusind tak Christina :o)
Siden ·
Faldt tilfældigt over dette indlæg (og din blog), da jeg googlede et af mine gamle indlæg, jeg skulle bruge til at linke til i et nyt 😉 Jeg kan rigtig godt følge dig et langt stykke henad vejen. Du er meget velkommen til at kigge forbi og læse mit nyeste indlæg, som faktisk handler om meget af det her 🙂 Jeg kigger helt sikkert forbi her igen! God weekend til dig og dine drenge <3